0
Læs nu

Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon
Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Næste:
Næste:
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste

6 hjerter: Stjerneforfatters forrygende generationsroman er endelig oversat til dansk. Det er lige til at blive lykkelig af

Annie Ernaux skriver for at rumme den tid, som aldrig kommer igen. ’Årene’ er hendes mest forbløffende bog – på en gang et generationsportræt og et portræt af en kvindes forskellige aldre.

Der er ikke oplæsning af denne artikel, så den oplæses derfor med maskinstemme. Kontakt os gerne på automatiskoplaesning@pol.dk, hvis du hører ord, hvis udtale kan forbedres. Du kan også hjælpe ved at udfylde spørgeskemaet herunder, hvor vi spørger, hvordan du har oplevet den automatiske oplæsning.

Spørgeskema om automatisk oplæsning
Catherine Hélie © Editions Gallimard
Foto: Catherine Hélie © Editions Gallimard

I 'Årene' tegner Annie Ernaux et portræt af en generation, som enten synes at være for sent eller for tidligt på den.

Skønlitteratur
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst
FOR ABONNENTER
Skønlitteratur
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst
FOR ABONNENTER

Dengang hun sad på sit studerekammer og ønskede at skrive, håbede hun på at finde et ukendt sprog og afsløre mystiske ting ligesom en spåkone. Hun forestillede sig også, at den færdige bog ville være en åbenbaring af hendes dybeste væsen for andre, en ophøjet, ærefuld bedrift«, sådan skildrer Annie Ernaux sine tidligste fantasier om at skrive. Det er kraftpræstationen og ærgerrigheden, der går hånd i hånd med længslen efter at åbne sig og blive forstået – en dagdrøm, som det er let at leve sig ind i.

’Årene’, der netop er kommet på dansk, og som Ernaux planlagde og bryggede på i små tyve år, inden bogen i 2008 endelig udkom i Frankrig, er på en vis måde opfyldelsen af disse tidlige dagdrømme, og samtidig er den det stik modsatte.

For selv om ’Årene’ faktisk åbenbarer historien om en kvinde, der kunne være Ernaux selv, er den i lige så høj grad fortællingen om alle de andre, hele den generation, der ligesom Ernaux kom til verden i krigsårenes Frankrig. Af samme grund har selvbiografiens evindelige ’jeg’ måttet vige pladsen for et changerende spil mellem det kollektive ’vi’:

»Vi som havde fået foretaget aborter i køkkenet og var blevet skilt, vi som havde troet at vores anstrengelser for at frigøre os ville kom andre til gavn, vi blev grebet af en stor træthed«, og det altomfattende ’man’: »Man kunne ikke komme sig over hvor meget tid man sparede med pulversuppen, trykkogeren og mayonnaisen på tube«.

Men frem for alt er ’Årene’ Ernaux’ forsøg på at skabe en form, der kan rumme det på én gang kortvarige og langstrakte tidsrum, der løber fra hendes fødsel i 1941 og frem til 2007, da det nye årtusinde så småt er trådt i gang. I den form blegner naturligvis ungdomsdrømmen om et ukendt særsprog til fordel for det dagligdagssprog, som alle er fælles om.

Bliv en del af fællesskabet på Politiken

Det koster kun 1 kr., og de hurtigste er i gang på under 34 sekunder.

Prøv nu

Annonce