’Pigen i violinen’ er mere håndværksfortælling end kunstnerroman. Det er tungt – men godt.

Anmeldelse af Knud Romers nye roman: Han bringer Det Gamle Europa til live

Knud Romer beskriver levende den blanding af dekadence og disciplin, der hersker i de konservatoriemiljøer, hans navnløse, violinspillende hovedperson begår sig i i Europa anno dazumal.    Foto: Joachim Ladefoged
Knud Romer beskriver levende den blanding af dekadence og disciplin, der hersker i de konservatoriemiljøer, hans navnløse, violinspillende hovedperson begår sig i i Europa anno dazumal. Foto: Joachim Ladefoged
Lyt til artiklen

’Pigen i violinen’, Knud Romers nye roman, starter med en pige, der får en violin: »Jeg var fem år gammel, da min far gav mig en violin og sin egen violinkasse. Den var af træ og meget tung, men jeg nød den gamle lugt af tiden, som lå i kassen, når jeg åbnede den«.

Det er den violin, der både er romanens udgangs- og omdrejningspunkt. Det er den violin, der fører pigen – som også er bogens navnløse fortæller – ned eller ind i hjertet af det gamle Europa, højkulturens højborg, eksempelvis Wien.

Læs videre for 1 kr.

Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.

Bliv abonnent nu
Allerede abonnent? Log ind
Group 2

© Alt materiale på denne side er omfattet af gældende lov om ophavsret. Læs om reglerne her