I sin femte roman skriver Lone Aburas om absurde klasseskel, rendyrket kapitalisme, tom arbejdsetik og vitaminrige juicediæter. ’Den frie verden’ er en ond tvilling til vores i forvejen grumme virkelighed.

De har fået arbejdsmoral, resortophold, juicediæter og sivmåtter ind med modermælken

Lone Aburas skriver ikke med patos, men med en sylespids griffel, der flår op i alle skjulte absurditeter. Foto: Sara Galbiati
Lone Aburas skriver ikke med patos, men med en sylespids griffel, der flår op i alle skjulte absurditeter. Foto: Sara Galbiati
Lyt til artiklen

Det er uhyggeligt, men jeg kan ikke lade være at mæske mig i Lone Aburas’ funklende fremtidsdystopi. Aburas’ femte roman, ’Den frie verden’, udspiller sig på en kunstigt anlagt ø, hvor verdens privilegerede lever en virksom luksustilværelse perfekt afstemt mellem business og retreat.

Midt i smørhullet diffunderer hovedpersonen Loa og hendes bedste ven, Silvio, »opkaldt efter en liderlig florentisk præsident i tidernes morgen«, rundt på skolen LongTalls lysegrønne græsarealer, a la dem vi husker fra amerikanske high school-serier. Som arvinger til de rigeste 10 procent, de såkaldte HardCore, har Loa og Silvio fået arbejdsmoral, resortophold, juicediæter og sivmåtter ind med modermælken.

Læs videre for 1 kr.

Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.

Bliv abonnent nu
Allerede abonnent? Log ind
Stopskilt_glad

© Alt materiale på denne side er omfattet af gældende lov om ophavsret. Læs om reglerne her