Det er en slags kuldslået dannelsesroman, kulturskribenten Jeppe Krogsgaard Christensen debuterer med – sådan en, hvor hovedpersonens hjemkomst til sidst ikke er udtryk for besindelse, men for tilbageskridt og ’bristede drømme’.
For nu at citere refrænet fra den for længst glemte popsang af det gamle new wave-band Johnny Hates Jazz, der forfølger hovedpersonen, og som kunne være underlægningsmusik til hans dannelseshistorie. Tarvelig og almindelig Jeg-personen er en følsom ung mand fra en afkrog, som er flyttet til København for at studere engelsk på universitetet under stærk påvirkning af litteratur og musik og drømme om storhed, ikke mindst sin egen.




























