Hvorfor en anderledes tolkning af mytologiens berømte brodermord? »Den mest kendte version er skrevet af Snorre Sturlason, som var islandsk præst. Hos ham lokker den onde Loke den stakkels, intetanende Høder til at skyde sin bror. Loke minder om noget, vi kender, så han kunne blive til djævelen, og Balder, nu gætter jeg, kunne bruges som en overgangsfigur til Kristus. Men vi har også kikket i den ældre eddadigtning. Her har mordet ikke meget med Loke at gøre, og når hævn nævnes, er det hævnen mod Høder, der tales om. Nogen tolker ligefrem, at det er Snorre, der har opfundet, at Loke overhovedet er med i den historie«. Hvorfor blande fortolkningerne? »Først og fremmest vil vi underholde, så vil vi give noget til dem, der kender myterne, og så skal historien kunne læses på flere planer. Personerne skal være psykologisk spændende, og der er jo noget spændende i, hvordan det er at være bror til en, der har fået alt det lyse og smukke og gode. I vores version er Høder blind som hos Snorre, men hans fysiske blindhed er næsten det mindste af det. Han er også blind af had til sin bror og blind på den måde, at han har en meget dårlig selvopfattelse«. Balder pylrer om Høder og mener ikke, han kan klare noget selv. Er det en kritik af, hvordan vi behandler handikappede? »Helt klart. Fif til den del har vi i øvrigt fået af en fælles ven, Rune T. Kidde, som var tegneserietegner, dengang vi andre startede, og som siden er blevet blind og nu laver en masse andet. Han fortæller, at en seende, der skal hjælpe en blind, typisk gør det på sine egne præmisser. Mange tænker, at hvis folk er blinde, er de nok også en lille smule døve, så man må hellere tale lidt højt til dem. De er sikkert også lidt svagopfattende, så man må hellere forklare tingene meget tydeligt. Det har vi brugt lidt slapstickagtigt, men det handler også om, at Balder ved sin såkaldte hjælp faktisk skader Høder«. Er der nogen, der bebrejder jer, at I laver om på historien? »Ja. Men så vil jeg sige, at det har alle mulige andre også gjort. Selv Snorre og Saxo. Og Grundtvig, Ingemann og Oehlenschläger. Det gør enhver tid. Det vigtigste er, at historierne lever videre«. Hvorfor er det vigtigt? »Som så mange andre myter indeholder de noget livsvisdom, som er værd at bringe videre. Og historier, der har overlevet så mange år, har et eller andet stærkt. Bare tanken om, at regnbuen for eksempel er en bro, man kan gå på fra den ene verden til den anden, er fantastisk – og noget mere spændende, end at det er lys, der brydes i atmosfæren, ikke?«.