Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon

Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Læs nu
Du har ingen artikler på din læseliste
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste

Næste:
Næste:

TRILOGISK. »Jeg tror, bind tre bliver frigjort fra de aktuelle begivenheder. Det er i hvert fald tanken, at jeg skulle komme først næste gang, så vi kommer ud over alt det nøgleromansfnidder«. Foto Klaus Holsting

Feature
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Det er sgu aldrig sjovt at få brækket næsen

I sin udforskning af magtens væsen skriver forfatteren Hanne-Vibeke Holst sig i sin nye roman direkte ind i det socialdemokratiske formandsopgør efter valget i 2001. Og samtidig udfolder hun en grum historie om hustruvold og prostitution, som ikke kun omfatter 'dem nede fra bodegaen', men når langt ind i magtens korridorer.

Feature
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst
FOR ABONNENTER

Linda Lykke Jacobsen vågner, da han sparker til hende.

Manden sparker til hende, som man sparker til en død rotte eller til en sovende hjemløs for at se, om han er frosset ihjel.

Men Linda er ikke hjemløs. Hun er derimod hjemme hos sig selv.

Den tidligere Miss Danmark 1970 ligger stangstiv hjemme i sofaen.

Den lidt for korte kjole er krøbet op, og det lidt for afblegede hår er langt hinsides en frisure.

Tørre tæsk
Linda har bedøvet sig selv i sprit, fordi hun ved, at manden, Gert Jacobsen, vil tæve hende gul og blå, når han kommer hjem.

Hun ved det, for hun har hele valgaftenen set ham i fjernsynet, hvor han er en del af det socialdemokratiske taberhold, der mister magten.

Hun kender hans temperament og ved, hvem der måske skal mærke baghovedet knalde ned i bordpladen, eller hvem der skal høre den knasende lyd fra næsen, når næven rammer anden gang.

Og nu står Gert Jacobsen, den detroniserede, socialdemokratiske finansminister og sparker til sin kone, ligesom han i løbet af kort tid vil tage tilløb til at sparke sin egen partileder ud af formandskontoret.

Tæt på magtspillet
Nogenlunde sådan lyder den korte version af optakten på forfatteren Hanne-Vibeke Holsts nye roman 'Kongemordet'.

Det er en roman, der går så tæt på virkelighedens politiske magtspil, at Ekstra Bladet allerede før udgivelsen har udpeget Gert Jacobsen til at være Mogens Lykketoft, Poul Nyrup til at være den taburetklæbende statsminister Per Vittrup og Elisabeth Meyer til at være Ritt Bjerregaard, 'regeringens eneste mandfolk', som der står i 'Kongemordet'.

»Jeg har på det ydre intrigeplan skrevet om nogle personer, der kan minde om nogen, vi kender. Men derudover er det alt sammen noget, jeg har fundet på«.

»Desværre har vi kun ét parlament, en statsminister og en socialdemokratisk topledelse, og hvis nogen i pressen tror, der er et 1:1 forhold mellem fiktion og virkelighed, er de mindre sofistikerede, end jeg troede«, siger Hanne-Vibeke Holst her en uge før, romanen udkommer.

Privatlivets magtkampe
Der er vel ingen, der tror, det er virkeligheden du beskriver, men du konstruerer en fiktion, hvor nogle personer beskrives i en genkendelig verden, og hvor de samtidig kobles sammen med noget, der er mindre flatterende?

»Det er rigtig nok, og hvis det her havde været min første bog (om det politiske liv, red.) og jeg ville skrive om hustruvold, så havde jeg nok ikke valgt dette univers, men det interessante for mig er at beskrive nogle magtfulde mænds forhold til magt og afmagt, og det ville ikke være særlig interessant, hvis de gik hjem og klappede deres puddelhund og samlede ind til Røde Kors«.

»Det interessante for mig er, hvordan en toppolitiker udøver sin magt i sit privatliv«, siger Hanne-Vibeke Holst. 'Kongemordet' er forfatterens anden roman i det, der tegner til at blive en trilogi. Første del med titlen 'Kronprinsessen' udkom i foråret 2002.

»'Kronprinsessen' handler om kvinders forhold til magt og magtens forhold til kvinder. 'Kongemordet' handler i høj grad om mænds forhold til magt og kvinders forhold til magtens mænd«, siger Hanne-Vibeke Holst.

Bøger føder bøger
I 'Kronprinsessen' gik hun også tæt på virkeligheden. Her beskrev hun, hvordan idealisten og græsroden Charlotte Damgaard blev hevet direkte ind på de bonede gulve som miljøminister.

En historie, hvor flere af hovedingredienserne syntes at komme fra politikere som Anita Bay Bundegaard og Elsebeth Gerner Nielsen.

»Da jeg skrev 'Kronprinsessen' vidste jeg ikke, der skulle komme en efterfølger, men det er ofte sådan, at en ny bog vokser ud af den forrige«.

»Sådan er det også med denne her. For mig var det egentlig ikke interessant at finde ud af, hvorvidt Charlotte Damgaard ville blive valgt ind i Folketinget, men jeg blev ved med at spekulere over det med mændene«.

Hendes nye roman er ikke kun vokset ud af 'Kronprinsessen', men også ud af hendes seneste bog 'Da jeg blev vred - livshistorier fra kvindernes verden' og fra hendes arbejde med dokumentarfilmen 'Hvorfor har mænd magten?'.

»Jeg blev virkelig vred«
»Da jeg skulle skrive 'Da jeg blev vred', rejste jeg rundt i verden for at interviewe kvinder, der enten havde den formelle magt eller havde erobret magten over deres eget liv. Ofte på trods af nogle brutale undertrykkelsesmekanismer«.

»Jeg så, hvor kæmpestort et problem den fysiske undertrykkelse af kvinder er, herunder seksuel ydmygelse og afstraffelse«.

»Jeg blev virkelig vred, og den vrede kunne jeg tage med mig hjem og få bekræftet. Det kunne jeg få hos Landsorganisationen af kvindekrisecentre. Gennem nogle år havde de spurgt, om ikke jeg var interesseret i at høre noget om netop det område«.

Hvorfor henvendte de sig til dig?

»De leder selvfølgelig efter nogen, der kan tale deres sag, for det er et tabuiseret og fortiet område, som ikke er særlig sexet eller interessant. De har brug for nogen til at formidle det, og jeg er jo goodwill-ambassadør hos FN«.

»Jeg havde læst rapporter og deltaget i forskellige konferencer, men jeg gik og ventede på en kobling for at se, hvor emnet kunne passe ind, for jeg skriver jo ikke socialrealisme i den forstand. Det kan man ikke bestille mig til at gøre«, siger Hanne-Vibeke Holst.

Ikke en offerhistorie
Hun fik imidlertid den ventede kobling. Om end det skete på en højst uventet måde.

»Under en middag herhjemme sker der det, at en gæst, en jævnaldrende kvinde siger, at hun simpelthen ikke forstår, hvorfor det skulle være relevant for kvinder at søge magt«.

»Det skal vi afholde os fra og i stedet udøve 'kvindemagt', hvilket vil sige den seksuelle magt i intimsfæren, fordi vi på den måde kan få krammet på mændene. Og hvis man valgte mandens strategier, tabte man efter hendes mening sin kvindelighed«.

»Hun kunne også, sagde hun, se mange eksempler på dét i dansk politik. Det provokerede mig stærkt. Også fordi hendes ultimative trumf var at sige, at det jo også var dét, man sagde om mig. At jeg skulle være en mandhaftig strigle«.

I dag er Hanne-Vibeke Holst lykkelig for, at hun lod sig provokere, for det mindede hende om, at ikke alle har samme syn på magtrelationerne mellem mænd og kvinder, som hun selv har.

»Okay, tænkte jeg så. Lad os da se, hvordan det så går en kvinde, der benytter sig af sin seksualitet. Kan hun opnå status og få krammet på mændene ved at have gode nødder og en lækker krop - og uden at røbe for meget af handlingen i min roman, kan jeg godt sige, at det ikke går skide godt«.

»Men det var også vigtigt for mig, at det ikke blev en socialrealistisk offerhistorie, og derfor skulle intrigen også holde«, siger hun.

Mænd tænker i hierarkier
Men hvorfor har du placeret historien midt i formandsopgøret i Socialdemokratiet?

»Jeg var jo i en forstand bundet op på min forrige roman, og jeg ville også gerne holde Charlotte Damgaard varm, for det kunne jo være, jeg skulle bruge hende en anden gang. Og min interesse for mænd og magt var bestemt ikke blevet mindre efter arbejdet med 'Kronprinsessen' og filmen 'Hvorfor har mænd magten?'«.

»Mænds nådesløshed i kampen om magten har jeg researchet meget på. Det er sådan, at kvinderne ofte taber de magtkampe, fordi vi meget sjældent vil dræbe for at få eller for at beholde magten. Andre ting er vigtigere. Vores forhold til venner, børn, kærlighed og kroppen for den sags skyld«.

»Her er mænd parat til at ofre alt, hvad der har med deres intime og private liv at gøre for at få magten, men hvorfor er de det? Fordi manden er opdraget til at tænke, at han først er i mål, når han sidder i toppen af hierarkiet. Mænd tænker i hierarkier. De ved, de skal ofre alt for at blive konge, og når de er nået til tops, vil de ikke ned igen«.

»Man kan se det overalt. Se på Fogh. Når man læser hans biografi, kan man se, han har arbejdet målbevidst på det, siden han var en lille dreng«.

»Til gengæld er det meget sjældent, at mænd frivilligt trækker sig tilbage, fordi der skal nye til, og det var ekstremt interessant at følge i det virkelige liv i formandsopgøret, og derfor blev det også en fantastisk god ramme«, siger Hanne-Vibeke Holst.

Som i arbejdet med 'Kronprinsessen' har hun snuset rundt på gangene på Christiansborg, ligesom hun har opsøgt krisecentre, indvandrerpiger og psykologer for at få kød på historien. Ringbind på ringbind er fyldt med båndudskrifter.

Har der på Christiansborg været forskel på, hvem der har været meddelsomme?

»Nej, det har der ikke«.

Alle har været lige meddelsomme. Bare om de andre?

»Ja, det kan så være dine ord«.

Bevidste fejl
I arbejdet med 'Kronprinsessen' gjorde Hanne-Vibeke Holst sig meget umage for at få alle detaljer på plads, men i sin nye roman har hun bevidst lagt fejl ind i forhold til virkeligheden.

»Jeg har konstant mindet mig selv om, at det er skønlitteratur, og at det er ligegyldigt, om der ligger et lokum på første sal eller ej«.

»Nej, jeg har aldrig været MF'er, men jeg tror, jeg ved, hvordan det er, og hvis ikke jeg ved det, så er det en fucking god historie alligevel. For mig er det uinteressant at skrive en historie om det Danmark, vi lever i, hvis ikke historien kunne være rigtig. Plus minus de forkerte detaljer«.

»Jeg har ikke spurgt politikerne, om de slog deres koner eller lignende. Jeg har heller ikke spurgt, om de bruger porno, for det går jeg ud fra, de gør. Ligesom alle andre gør«, siger Hanne-Vibeke Holst.

Flere sandheder
Når det gælder det psykologiske magtspil mellem toppolitikerne, har hun været en meget flittig researcher, og her lægger hun sig efter eget udsagn meget tæt op ad virkeligheden.

»Ved at arbejde sådan, bliver jeg også hele tiden mindet om, at der er flere sandheder, hvilket jo også bliver Charlotte Damgaards problem. Hendes hjerte siger hende ét, mens hendes hjerne siger hende noget andet. Hun får det fornuft-og-følelse-dilemma, som jeg tror var meget udbredt i partiet på det tidspunkt«.

Hanne-Vibeke Holst understreger igen og igen, at hun ikke har skrevet en nøgleroman, men at hun godt kan forstå, når folk tænker Lykketoft og Nyrup, mens de læser. Fra udgivelsen af 'Kronprinsessen' i Norge, Sverige, Island og Finland ved hun imidlertid også, at en roman om danske politikere læses med helt andre briller uden for landet.

»Der er jo tale om arketyper, og jeg har mødt kvinder i Island, Sverige, Norge og Finland, der alle mener, de kan genkende sig selv i Charlotte Damgaard. Men jeg tror, politikerne er kloge nok til at sige, at 'Kongemordet' er en fiktion - at der nok kan været noget rigtigt i det politiske, men at der er tale om det pure opspind, når det gælder det private«.

»Jeg er selv uinteresseret i, om personerne er Lykketoft eller Nyrup, og jeg er også glad for, at de er ude af billedet, men jeg må jo tage den kontrovers, hvis den kommer. Jeg er ikke interesseret i at udlevere hverken den ene eller den anden navngivne politiker, men det interesserer mig at se på, hvilken psykosocial baggrund, der er for de beslutninger, en mand med magt går ind og træffer«.

»Derfor er privatlivet interessant, ligesom det er relevant, at Hitler blev udsat for børnemishandling af sin far og at Saddam Hussein blev banket sønder og sammen«.

»Det interesserer mig også, at Mao, som jeg selv var med til at tilbede i 1970'erne, viste sig at være en forfærdelig og psykopatisk mand, der voldeligt undertrykte kvinder og børn og var følelsesmæssigt invalid. Det interesserer mig, fordi det har stor betydning for den virkelighed, vi andre kommer til at leve i«.

Uhyrer i hjemmet
Hvad vil du med romanen? Tror du den kan forandre noget?

»Det tror jeg om hver eneste bog, jeg skriver. Bogen er kompromisløs og lægger tingene frem, som de er«.

»Jeg har ikke researchet mig frem til det, men jeg er sikker på, at der er toppolitikere, toperhvervsfolk og mediestjerner, som forandrer sig i det øjeblik, de går ind i deres eget hjem og bliver til nogle voldelige uhyrer«.

»Her forsøger jeg at få tingene til at spille sammen og sige, at vold og seksuel undertrykkelse ikke kun er noget, der sker for folk henne fra bodegaen«.

»Det er meget udbredt, og det, jeg beskriver, er ingenting. Læser man rapporter fra krisecentrene, spørger man sig selv, om vi er i Rwanda. Jeg har været nødt til at dæmpe mig lidt, for vi har svært ved at tage det«.

Ikke ude på skrammer
Hanne-Vibeke Holst ville ønske, 'Kongemordet' blev en øjenåbner for denne verdens Gert Jacobsen'er, for hun mener, det er ekstremt relevant, at mændene begynder at se på sig selv. Til gengæld ved hun også, det er meget svært at få dem til det.

Du ville ikke have noget imod, at Politikens debatsektion svømmede over af debatindlæg?

»Jeg er ikke ude på skrammer, og jeg ønsker ikke ramasjang i spalterne i 14 dage. Jeg vil hellere have, det går dybt ind og rammer folk dér, hvor de har svært ved at tale om det«.

»Jeg vil gerne have, at folk næste gang de ser en politiker spekulerer over, hvad der gemmer sig bag slipset. Hvorfor Bush gik ind i Irak, og hvorfor Fogh er så forblændet af Amerika. At vi vænner os til, at politik ikke er rationelt, for du kan ikke adskille det private og det politiske«.

»Du bærer jo din smerte og dine nederlag med rundt. Måske fortrænger du dem, men det ligger der jo og er den suppe, alting svømmer rundt i. Det er enormt relevant, hvorfor magtfulde mennesker træffer de beslutninger, de gør«, siger Hanne-Vibeke Holst.

Hun ved godt, at hun - i overført betydning - risikerer at få 'nogen på bærret', når hun sender sin roman på gaden.

»Det skaber altid kontrovers, når man går ud og siger noget ubehageligt og insisterer på at sige sandheden. Nogen vil selvfølgelig sige, det er for meget, og at jeg er mandehader, eller hvad ved jeg«.

»Hele sagen om Jørgen Leth har jo vist, at så snart nogen rører ved mænds magt over kvinder og deres udnyttelse af magt over kvinder, så bliver der et herrens hus. Og hvis vi yderligere sætter fingeren på maskulinitetens skyggeside, så vil det automatisk skabe turbulens«.

Det litterære parnas
Der er - helt bogstaveligt - smæk for skillingen i din roman. Hvad tror du, anmelderne vil sige?

»Jeg ved det ikke, for jeg har aldrig været i stand til at forudsige det, men jeg har det ligesom Linda. Hun er vant til det, og hun kan tage det, men det er sgu aldrig sjovt at få brækket næsen«.

»For mig selv har det været fedt at skrive bogen, fordi jeg kunne mere end jeg troede, og næsten uanset hvad de siger den 8. november, har jeg en følelse af, at jeg har sparket en port ind til nogle nye muligheder«.

Hvornår når vi dertil, at det litterære parnas tager lige så godt imod dig som dine læsere?

»Jeg synes, jeg bevæger mig i den retning. Jeg har også bevæget mig meget, kunstnerisk og litterært, så uden at blive naiv tror jeg, man er ved at vænne sig til, at jeg ikke går væk«.

Spidse hierarkier
Tror du, vi når at få den første kvindelige statsminister i fiktionen, før vi får hende i virkeligheden?

»Det kommer sgu an på, hvornår han udskriver valget. Hvis han venter til 2007, kan det da godt være, jeg når det«, siger Hanne-Vibeke Holst.

Hun er allerede ved at spekulere over bind tre i sin politiske romanserie, hvis næste bind formentlig får titlen 'Dronningerunden'. Hvorvidt romanen vil vise, at kvinder rent faktisk kan forvalte magten mindre brutalt end mændene, er Hanne-Vibeke Holst stadig usikker på.

»Jeg ved ikke, om det kan lykkes kvinderne at få fladet hierarkierne ud, så de ikke er så spidse som nu. Hvis det viser sig, at magtens anatomi faktisk er sådan, at der kun er plads til én på toppen, så vil kampen om de få pladser stadig være hård«.

Få fuld adgang om mindre end 2 minutter

De hurtigste bruger mindre end 1,3 minutter på at blive abonnent

Bliv abonnent for 1 kr

Annonce

Annonce

For abonnenter

Annonce

Podcasts

  • Du lytter til Politiken

    Fik du hørt: Indefra USA's voksende White Power-bevægelse
    Fik du hørt: Indefra USA's voksende White Power-bevægelse

    Henter…

    ’Du lytter til Politiken’ holder efterårsferie i denne uge og er tilbage med nye, aktuelle historier mandag den 21. oktober. Men i mellemtiden kan du høre - eller genhøre - fem afsnit af ’Du lytter til Politiken’, som vi har udvalgt til dig fra den forgangne periode. I dag kan du høre om hvid racisme og White Power-bevægelsen i USA.

  • Finn Frandsen

    Du lytter til Politiken

    Fik du hørt: Er vi på vej mod det sidste muh?
    Fik du hørt: Er vi på vej mod det sidste muh?

    Henter…

    ’Du lytter til Politiken’ holder efterårsferie i denne uge og er tilbage med nye, aktuelle historier mandag den 21. oktober. Men i mellemtiden kan du høre - eller genhøre - fem afsnit af ’Du lytter til Politiken’, som vi har udvalgt til dig fra den forgangne periode. I dag kan du høre om koens fremtid.

  • Lars Krabbe

    Du lytter til Politiken

    Fik du hørt: Den ukendte Kim Larsen
    Fik du hørt: Den ukendte Kim Larsen

    Henter…

    ’Du lytter til Politiken’ holder efterårsferie i denne uge og er tilbage med nye, aktuelle historier mandag den 21. oktober. Men i mellemtiden kan du høre - eller genhøre - fem afsnit af ’Du lytter til Politiken’, som vi har udvalgt til dig fra den forgangne periode. I dag kan du høre om den ukendte Kim Larsen.

Forsiden