Gabi Gleichmann, født 1954, var gennem det meste af halvfemserne en meget synlig svensk kulturskribent på avisen Expressen, en periode formand for svensk PEN, interviewer af og ven med internationalt kendte forfattere og med kontakter, som gjorde ham eftertragtet, når der skulle tippes på årets nobelprismodtager. I 1998 flyttede Gabi Gleichmann så fra Stockholm til Oslo, da han blev gift med skibsrederarvingen Anette Skaugen. Parret driver sammen det lille forlag Agora og har tre sønner. Efter 10 år som »professionel bleskifter« debuterede Gabi Gleichmann sidste år med 'Udødelighedens eliksir', en panoramisk slægts- og europakrønike på over 600 sider, som han skrev (på svensk) nærmest i en rus på et halvt år. Gabi Gleichmann hævder, at hans år med børnene gav ham et barneblik, hvor alt er muligt: »Jeg kunne forsvinde og slippe fortællingen løs af mit indre«. Han havde - uden at vide det - gået svanger med den i 30 år. Det endelige skub til skrivningen kom, da han så sin kones 300 år gamle stamtræ over moderens Cappelen-slægt og indså, at hvis hans sønner skulle kende deres fars jødiske slægt, som var blevet kappet over af diverse forfølgelser og holocaust, måtte han selv skrive den. 'Udødelighedens eliksir' følger gennem 900 år og 36 led slægten Spinoza. LÆS ANMELDELSEJødisk murstensroman bedøver mere end den begejstrer Dens medlemmer kommer - ofte med magiske elementer til hjælp - i nærkontakt med nærmest samtlige kulturelle vendepunkter og politiske dramaer i Europas historie, og både tænkere, videnskabsmænd, gejstlige, konger, kejsere og politiske bødler som Hitler og Stalin optræder personligt. En slags illustreret klassiker med elementer af både seriøs og populær litteratur og historieskrivning. Panorama over jødisk indflydelse
»Jeg skrev 'Udødelighedens eliksir', fordi vi havde behov for at fortælle mine børn om noget, de ikke kunne læse i den norske skole. Give dem en baggrund for den arv, de bærer i deres gener, i deres dna. Og jeg bor i et land, hvor der næsten ikke findes noget af den jødiske, kosmopolitiske, europæiske kultur, jeg selv består af. Der er kun ca. 1.000 jøder i Norge; de har haft meget lille betydning i landet, og man ved for lidt om alle de kulturelle, politiske, sociale og videnskabelige fremskridt, der udgår fra den jødiske kultur«. Derfor havde du også brug for 36 slægtled ...

»Ja, jeg havde ikke lyst til at gå i dybden; jeg ville skrive et panorama. Og det var pennen, der dikterede mere end fornuften. Men jeg er i gang med en ny roman, som foregår i en bestemt periode i 1900-tallet, om en kvinde, der lever i en turbulent epoke mellem Europa og Amerika og oplever meget af det, der var centralt i midten af 1900-tallet«. Det norske forlag Aschehougs tidligere direktør William Nygaard (især kendt for det skudattentat, han var udsat for på grund af fatwaen mod Rushdies 'De sataniske vers') viste interesse for Gabi Gleichmanns bog, før den var skrevet, og Aschehougs agent tog 60 siders oversættelse af manus ud i verden, på ryggen af krimibølgen. Og det gik over al forventning: 'Udødelighedens eliksir' blev allerede inden udgivelsen solgt til en halv snes lande - med tyske Hanser Verlag som spydspids. (Den er endnu ikke er udkommet på originalsproget svensk; det skyldes, at Bonnier efter lang nølen afviste manus). Hjem til Ungarn Den er senest solgt til Kina, men blandt andet også USA, England, Frankrig og Ungarn. Især det sidste sted glæder Gabi Gleichmann sig til at promovere den. Der er han nemlig født og taler sproget, men i 1964 valgte hans far, der var diplomat for det kommunistiske Ungarn, at hoppe af i Stockholm, et halvt år inden hans udstationering sluttede. Gabi Gleichmann er helt og holdent sekulær: »Når jeg siger 'jødisk', mener jeg ikke, hvordan man iagttager jødiske skikke og traditioner, tænder lys og så videre; jeg mener den humanistiske og universalistiske del af det jødiske. Den kerne, der gør mig til et bedre menneske, som kan møde dig med respekt og menneskelighed. Det er det, den jødiske filosofi lærer os. Ikke at være en lille mærkelig sekt«. LÆS OGSÅKendt kommentator: »Tyskerne er Hitler-syge«Nu lyder det lidt, som om du vil gøre det til noget særligt jødisk at være humanist og oplysningsorienteret og sekulær? »Nej, det handler om, at man ikke er vant til sådan en som mig i Norge, og for at min omverden skal forstå, hvem jeg er, må jeg interessere et bredere publikum for det. Bogen handler jo ikke om mig, men om det, jeg bærer i min dna, det, som er en stor del af Europas kulturhistorie. Kommer der en ny -ologi, er det altid en jøde, der har fundet på den: sociologi, psykologi ... Som samfund er jøder konservative; som individer er de progressive«. Så denne bog er også et dannelsesprojekt? »Ja, for der findes mange gode ingeniører i Norge, men det ligger lidt tungere med humanismen. Det skyldes, at det er et meget pragmatisk samfund, og olierigdommen har ført til, at Norge ud af ingenting på de sidste tredive år er blevet ledende i verden med olieprodukter«. På hvilke præmisser vil du gerne have, at 'Udødelighedens eliksir' bedømmes? »Det er ikke en pastiche og ikke en drengebog. Det er den alt for dannet til; for den indeholder jo store dele af den europæiske kulturs udvikling i mange retninger. Det eneste, der ikke findes, er musik, men der er arkitektur, romankunst, maleri, lægevidenskab, filosofi, psykologi. Min ambition var at skrive en Totalroman! En total roman, som indeholder alt! ...«. Ikke en offerhistorie Gabi Gleichmann har ikke villet gøre et stort nummer ud af holocaust; den ligger der som baggrundsviden. »Når man taler om jøder, associerer de fleste til udslettelse. Og det var en ulykkelig hændelse i vores historie; men det er ikke hele vores historie. Hitler var en ulykkelig hændelse i vores historie; men han er ikke vores historie. Og skønt store dele af mine forældres familie blev udryddet, ser jeg ikke mig selv og min familie som ofre. Ofrene er dem, som har myrdet andre og ikke forstået, hvad det er at være menneske. Jeg er stolt bærer af en tradition, der peger frem og kan bygge fremtiden. Der er så meget at være stolt af i jødisk historie«. Han har dog ikke slået ting op eller gjort kildestudier; fortællingen har bare flydt. »Hvad jeg vidste, det vidste jeg«, siger Gleichmann. »Alt andet er der måske fejl i. Jeg er fabulant. Og lad dem, der har mødt Baruch Spinoza (1632-77, red.), rejse sig! Alle har kun læst om ham, så hvorfor er min version ikke lige så god som alle andre?«. LÆS OGSÅRoman om flugten fra Afrika fortjener litteraturprisHvad er det for en tradition, du skriver ind i? »Jeg har villet hylde tre forbilleder. Det ene er 'Tusind og en nat', som åbnede en magisk verden af dufte og eventyr for mig, da jeg var 6-7 år. Min bog er bygget op som 1.001 fragmenter, faktisk. Fortælleren Ari er døende, ligesom Sheherezade vil dø, hvis hun ikke fængsler sultanen. En anden vigtig, også fragmentarisk, fortælletradition er den centraleuropæiske, hvor det vigtigste er den skæbne, du bærer på. Om Josef K. i Kafkas 'Processen' ved vi ikke, hvordan han er som person, men hans skæbne er at blive arresteret og myrdet. Ligesom det var uvæsentligt, om jøderne var gode eller dårlige mennesker; de bar på en skæbne, der dømte dem til døden i Auschwitz. Den tredje tradition, der har betydet meget for mig, er den latinamerikanske magiske realisme. Den forener gårsdagen og morgendagen med i dag, og tingene er ikke kronologiske, de er cykliske. Magi og virkelighed ved siden af hinanden«. Friheden Når Gabi Gleichmann i løbet af det, han kalder sine 'stille år' med børnene, så tilbage på sine år som kulturjournalist, var det sjoveste at møde så mange spændende og interessante mennesker, ikke at skrive. Men skrivningen af debutromanen har han hygget sig med - hvilket den også bærer præg af - og han har indimellem leet højt. Men han var altså først 'romanmoden' som 57-årig. Hvad har det betydet for din frihed til at skrive, at du og især din kone er velhavende? »Jeg kender mange med god økonomi, der godt kan lide at skrive, men det kommer der ikke nogen roman ud af! Nej, jeg tror den store forskel er, at jeg er blevet ældre. Jeg er ikke 30 år mere, og jeg behøver ikke afpisse noget territorium. Og når min kone snakker om, at det kunne være sjovt at gå til for eksempel Nobel-middagen, så siger jeg: Der har jeg allerede været fem gange; det er kedeligt. Det er en stor frihed ikke at behøve please nogen eller bevise noget«. LÆS OGSÅPrisnomineret forfatter: »En bog er et anker i tilværelsen«Men du træder ind et nyt sted som debutant ... og du har måske et renommé at miste. »Nej, det spiller ikke nogen rolle, hvad kritikerne mener. Selv de mest rosende har ikke forstået min bog. Og der findes en arrogance, der kommer med erfaringen; jeg ved, hvad jeg kan!«. Gabi Gleichmanns sønner har ikke læst 'Udødelighedens eliksir'. Den 24-årige af første ægteskab har endnu ikke haft tid. Han har travlt som investment banker. »Og den smule fritid, han har, vil han hellere bruge på kvinder!«. Af de tre yngste sønner er den mellemste, 11-årige, familiens fortæller. Entreprenant er han også: Forleden var han i en boghandel med sin moster, så 'Udødelighedens eliksir' - og tilbød fluks en fremmed kvinde at signere den i sin faders fravær.