Interview

Iben Mondrup: »Jeg er ikke interesseret i bare at bekræfte folks forestillinger«

Fra hun var 3, til hun var 18, voksede forfatter Iben Mondrup op i Grønland.

Interview

... Grønland som en gave til forfatteren

»Grønland er et mytologisk landskab for rigtig mange. Det er noget med storslåethed, uendelighed og at føle sig som et lille menneske. Min fordel er så, at jeg har et intimt kendskab til landet, fordi jeg er vokset op der, og kan skildre det på en måde, der kan komme bag på folk. Jeg er ikke interesseret i bare at bekræfte folks forestillinger, for jeg ved jo noget om, hvad der også er i det landskab af dødsfald, kaos og folk, der forsvinder og fortaber sig«.

... At være dansker i Grønland

»Man er nødt til at skelne mellem det at være dansk voksen og dansk barn, som voksen har man en funktion. Sådan har det i hvert fald været historisk. Man er ’tilkaldt arbejdskraft’, og man forestiller sig, at danskeren skal rejse hjem igen. Men nu er der rigtig mange danskere, der slår sig ned og får grønlandske ægtefæller og børn, og som på godt og ondt bliver en del af landet. Men som dansk barn i Grønland, som ufrivilligt vedhæng til sine forældre, er man jo i hvert fald ude i yderområderne meget anderledes. Specielt da jeg var barn, var jeg en ufrivillig fremmed, fordi jeg kom i dansk klasse og på den måde blev skilt fra mine grønlandske venner på et tidligt tidspunkt. Der blev etableret en yderligere anderledeshed, og det er aldrig fedt at være anderledes som barn. Heller ikke selv om man tilhører det, man kan kalde den privilegerede klasse. Som danskerbarn er man prisgivet det at være anderledes, dertil kommer, at dem, man er anderledes sammen med, hele tiden rejser, for mange danskere er der jo kun et par år eller fem«.

... Kim Leine som forfatterkollega, der skriver om Grønland

»Jeg har en meget meget stor forkærlighed for både Kim Leine og hans forfatterskab. Kim er fortrolig med både det grønlandske landskab og med folk, der bor der, og specielt grønlænderne, han har jo boet i udstederne også. Han er blevet en organisk del af stedet! Jeg ved, han er blevet skældt ud for, at han som dansker skriver om grønlænderne, nogle mener, at det må man ikke, og at det er endnu en gang at tage det koloniale blik på og kloge sig på grønlænderne. Men man kan ikke se Kim Leine adskilt fra det tilhørsforhold, han faktisk har. Man kan ikke se ham som en dansk gæstearbejder, han er en del af den kultur, der trives i Grønland, og en højtelsket person deroppe«.

... Om ikke at tale sproget

»Da jeg boede der, mente man ikke, man kunne bruge grønlandsk til noget. Det skiftede så, da man fik hjemmestyret. Så skulle alting være på grønlandsk. Jeg har levet i en parallelkultur, en dansk kultur, som bestod af danskere og dansktalende grønlændere, der er mange grønlændere, der har dansk som førstesprog«.

... Kvinden som rovdyr.

»Kvinden er jo ofte fremstillet som hende, der tager imod og er objektet for mandens begær. Men kvinder er jo mindst lige så begærlige og grådige som mænd, og det har jeg især i mine første bøger beskrevet med min protagonist, billedkunstneren, som æder alt på sin vej. Hun går efter det, hun vil have, det er den slags kvinder, jeg kender. Det har jeg så kunnet billedliggøre i den her kvinde, der tager til Grønland og begraver sig i det kødelige«.

Annonce

Artiklen fortsætter efter annoncen

Annonce

... Børns leg med kroppen

»I romanen leger især Bjørk og Knut med deres kroppe. Det er helt harmløst, indtil Knut er lige ved at overskride grænsen med Bjørks veninde. Der er en tendens til at styre uden om at skrive om børns seksualitet, fordi det er sikrere at springe det over. Jeg har en veninde, som lige har fået at vide fra sin søns børnehave, at han ikke må foreslå numselege. Men det er jo en del af børns kropslige nysgerrighed«.

... Seksuelt misbrug af børn

»Når man taler om sex og børn i samme sætning, er det uhyre vigtigt at skelne mellem den voksnes seksualitet og så børns driftsliv. Børns lyst er jo noget, der har med rigtig mange andre ting at gøre: lysten til at have den dér ven eller til at være den eneste gode veninde, og lysten til at spise kage. Men børns lyst er et skud med spredehagl, og hvis et barn rent faktisk når dertil, at det henvender sig erotisk eller seksuelt til en voksen, er det, for at det skal møde den voksne afvisning. Det er det, der er meningen, og det er det, der skal ske: Lysten skal møde tabuerne. Det er derfor, vi har dem, og de er allerede etablerede i vores mytologi«.

... Incest

»Der er desværre en del tilfælde af incest i Grønland, men man ser på fuldstændig samme måde på forbuddet, som man gør i alle andre kulturer. Det er såmænd også et forbud, der er en del af den grønlandske mytologi. At det så faktisk er et problem, har rigtig meget med en dårlig alkoholkultur at gøre, og med sociale forhold«.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Annonce

... Rigsfællesskabet

»Vi er to lande, som er forbundet historisk, og som nok i virkeligheden ønsker at løsrive sig fra hinanden. Problemet er, at befolkningerne har blandet sig på en måde, som gør det meget, meget svært at foretage sådan en skarp adskillelse, for der er meget stærke kræfter i Grønland, som taler for et rigsfællesskab faktisk, og som taler for de to landes samhørighed. Så den helt store øvelse bliver, at det skal give mening for folk i Grønland at adskille sig selvstændigt. Og det gør det ikke rigtigt nu«.

Redaktionen anbefaler:

Læs mere:

Annonce

Mest læste

  • Annonce

Annonce

For abonnenter

Annonce

Forsiden

Annonce