Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon

Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Læs nu
Du har ingen artikler på din læseliste
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste

Næste:
Næste:
Marie Hald
Foto: Marie Hald

Stemme. Eunsun Kim er i Europa for at flortælle om sin bog, som hun har skrevet for at låne stemme til de mange børn, der lider under diktaturet i Nordkorea. Selv slap hun ud.

Feature
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Nordkoreansk forfatter: Det er ikke så let at lægge sig til at dø

Eunsun Kim har skrevet om sin flugt fra verdens mest lukkede land.

Feature
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Hun var 9, da hun første gang, med en entusiastisk skolelærer i spidsen for klassen, overværede en offentlig henrettelse.

»De blev skudt, to eller tre ad gangen«, husker Eunsun Kim, der har svært ved at svare på, hvad hun tænkte.

»Du må forstå, at vi ikke havde vores egne tanker«, siger hun og peger på sine tindinger med pegefingrene:

»Første gang syntes jeg nok, at det var voldsomt, men ingen viste deres følelser, og så tænkte man, at det var én selv, der var noget galt med. Staten var god og kunne ikke gøre noget ondt. Derfor måtte de dødsdømte være onde«, siger Eunsun Kim, der er i Danmark i forbindelse med udgivelsen af sin bog ’Min vej ud af Nordkorea’.

De første 9 år af sin barndom beskriver hun som lykkelige. Familien havde kontakterne i orden, og fordi moren arbejdede på et sygehus, kunne hun tage madrester med hjem fra kantinen.

Men i 1994 tvang Sovjetunionens kollaps Nordkorea i knæ. Massive oversvømmelser ødelagde resten, og det, der fandtes af mad, gik til militær og elite. Først døde børnene, så de gamle og til sidst de voksne, fortæller Kim.

I hendes egen familie var det dog bedsteforældrene og hendes far, der bukkede under først. Selv lagde hun sig til at dø som 11-årig, alene hjemme, uden varme og efter ikke at have spist i seks dage.

Hendes mor og søster var taget til en naboby for at skaffe mad, og da de kom tomhændede tilbage, lagde de sig også på gulvet, holdt om hinanden og gav sig til at dø.

»Men det er ikke så let at lægge sig til at dø«, siger Eunsun Kim, så lidt efter rejste moren sig og gjorde noget utænkeligt: Tog fotografierne af Den Store Leder, som hænger i alle nordkoreanske hjem, ned fra væggen og ud af rammerne, som hun solgte som brænde for mad. Straffen er døden, men ingen opdagede noget, for hun besluttede at flygte med sine døtre. Det er den flugt, som varede i 9 år, bogen handler om.

Tre generationer med en Kim

I tre generationer har Kim Jong-il, Kim il-Sung og Kim Jong-un undertrykt Nordkoreas befolkning. Men nu hæfter Eunsun Kim sig ved, at unge Kim Jong-un har problemer.

Efter fire ugers omdiskuteret fravær fra offentligheden viste han sig først igen i denne uge støttende sig til en stok.

»Hvis han bliver for syg til at fortsætte, ramler det hele«, håber hun og fejer med et stort smil spekulationerne om, at nogen anden end en Kim kunne føre diktaturet videre, til side.

»Der er ikke nogen nummer 2 eller nummer 3 i Nordkorea; i tre generationer har lederen heddet Kim. Og skulle Kim Jong-uns lillesøster overtage magten? Det er utænkeligt«.

Sygdommen skyldes, mener hun, at:

»Han vil ligne sin bedstefar, derfor har han taget meget på og fået flere plastiske operationer. Nu ligner han ham i ansigtet, men hans bedstefar var en høj mand, og Kim Jong-un er bare en fed gris. Selv i Nordkorea kalder den unge generation ham en fed gris«, siger hun og tilføjer hurtigt: »i det skjulte«.

Hvad tror du sker, hvis Kim Jong-un træder tilbage eller dør?

Annonce

Artiklen fortsætter efter annoncen

Annonce

»Måske bliver det ikke tredje verdenskrig, men der bliver krig eller kampe. Ingen vil kunne overtage magten, regeringen vil falde, noget helt stort vil ske«.

I hendes barndom anede man ikke, om der var bedre i verden udenfor, noget, der også lagde en dæmper på flugtforsøg. Og om ærkefjenden, amerikanerne, vidste man kun, at de »havde store næser, gult hår og grønne øjne«. I dag ved man mere, mener Eunsun Kim.

»Film og musik fra Sydkorea og USA kommer hemmeligt ind i landet. Så de unge drømmer om et liv som det på film. Men de lader, som om de følger Kim Jong-un, fordi militæret og regeringen kontrollerer alle, og hvis man kritiserer noget, bliver man stadig henrettet offentligt«.

Måske kommer der et oprør, mener hun: »Nogle afhoppere hørte, at der var små demonstrationer, men det vises ikke i tv, og der skrives ikke om det, så vi ved ikke, om det passer«.

Solgte alt

En dag vil hun gerne tilbage og besøge sin fars grav, for hun og hendes søster var ikke gode døtre, siger hun.

»Under den store sult solgte han vores møbler og min skoletaske. Han skaffede ikke mad nok, og han spiste mere end os, så da han døde, græd vi ikke. Det er jeg ked af nu, for det var ikke ham, men situationen, der var ond. Hans grav står uden sten, det bryder jeg mig ikke om. Det bræt vi satte der, brugte nogen til brænde«.

Hun har skrevet sin bog for at give stemme til flygtninge med samme skæbne som hendes, men hun vil hellere være børnepsykolog end forfatter.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Annonce

»Nordkoreanske børn har en hård barndom; det har børn af nordkoreanske kvinder, der som min mor på flugten blev solgt til en kinesisk bonde, også. Og nordkoreanske børn i Sydkorea har det svært. Vi er grimmere og mindre ...

Mener du det?

»Vi har haft et vanskeligt liv, og det kan man se i vores ansigter. Vi ved mindre og er dårligt uddannede. I Sydkorea føler vi, at vi er mindre værd. Vi er mindre det hele. Jeg vil sige til de børn, at de er gode nok«, siger Eunsun Kim, der også gerne vil i kontakt med sin halvlillebror, som den kinesiske bonde beholdt, da hun selv, hendes mor og søster blev afsløret og sendt tilbage til Nordkorea. For med det samme at flygte igen.

Læs mere:

Annonce

For abonnenter

Annonce

Podcasts

Forsiden