Det er mandag middag, og sorte skyer trækker sammen over boligbebyggelsen Tingbjerg i Brønshøj. Da taxaen ruller hen ad Ruten, som er vejen ind i området - Tingbjerg blev i sin tid planlagt som en blindtarm på vejnettet - hamrer dråberne mod forruden, og efterårsvinden rusker vissent løv af træerne. Inde til højre ligger et enligt højhus og en række butikker i en lav basarlignende bygning, som har kendt bedre dage. Flere af butikslokalerne står tomme. På fortovet uden for Kontakten, et værested for psykisk syge, minder en bunke visne blomsterbuketter og nedbrændte stearinlys om, at her blev 19-årige Osman Dogan skudt og dræbt 14. august - muligvis som et offer i krigen mellem Hells Angels og indvandrerbander.
»Tingbjerg? Der kunne jeg ikke tænke mig at bo«
Et par hundrede meter længere henne ad Ruten ligger en ungdomsklub.
Eller rettere lå en ungdomsklub, for den blev brændt af lørdag nat, facaden er sodsværtet, og håndværkere er i gang med at sømme krydsfinerplader for vinduerne. Et fritidshjem blev stukket i brand tidligere på lørdagen. Her kunne jeg have bedt taxachaufføren om at vende kareten og køre tilbage til Rådhuspladsen med alle fordommene om ghettoen Tingbjerg intakte. Som chaufføren havde sagt det, da jeg prajede vognen: »Tingbjerg? Der kunne jeg ikke tænke mig at bo. Der sker ligesom for meget«.
