Fin roman fortæller sær, men sand historie

Lyt til artiklen

En mand bliver mistænksom. Hver gang han tager på arbejde, svinder det lidt i hans køkkenbeholdning. Sådan indledes historien, men der bliver ikke gjort meget ud af mysteriet. Han sætter et webkamera op, og det afsløres snart, at det ikke er mus, der spiller på bordet, når han er ude. Det er en kvinde. En kvinde, der går rundt i hans hjem! Han tilkalder straks politiet og får anholdt kvinden, der er brudt ind i hans liv. Men det skulle han aldrig have gjort, for straks vælter angeren op i ham. Hun gjorde jo ikke noget, hun tog bare lidt mad. Hele hans eget livs forliste forhold og borende ensomhed vælder nu op i ham og gør ham ude af stand til at bo i huset længere. Det viser sig, at hun har boet hos ham i mere end et år, uden at han anede det. Når han var hjemme, lå hun musestille på den øverste hylde i et dybt oshiiré – et skab, hvor man opbevarer futoner. Skabet lå i et værelse, han ikke brugte, men som – viser historien med en overraskende og velfungerende slutning, hvor fortællingen skifter synsvinkel – hun havde et særligt forhold til. Hvorfor hun var blevet hjemløs og havde fundet hvile i netop hans hus, må man selv læse bogen for at finde ud af.

For lidt nærvær

For det er en fin og anbefalelsesværdig lille roman, den franske journalist og forfatter Éric Faye her har begået. Om end betegnelsen er lidt i overkanten. Der er snarere tale om en skitse til en roman eller en lang novelle. Fortællingen er bygget over en virkelig hændelse, der fandt sted i 2008 og dengang blev en god historie i de japanske medier.

Læs videre for 1 kr.

Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.

Bliv abonnent nu
Allerede abonnent? Log ind
Stopskilt_glad

© Alt materiale på denne side er omfattet af gældende lov om ophavsret. Læs om reglerne her