Børn finder på sådan noget. At skrive en liste over ’det, mor siger’ og hænge den op i garagen, der er ved at blive indrettet som ’klublokale’. Quintanas liste over mors replikker lyder: »Børst dine tænder, børst dit hår, tys, jeg arbejder«. Uskyldigt, tilfældigt, ja, tilmed morsomt kan man mene. Alligevel husker Quintanas mor listen mange år senere, da hun er ved at gøre en slags regnskab over sin relation til den datter, der døde som bare 39-årig. LÆS OGSÅSorgens mirakler Moderen er Joan Didion (f. 1934), herhjemme kendt for erindringsværket ’Et år med magisk tænkning’, der har modtaget priser og er blevet dramatiseret med selveste Vanessa Redgrave på scenen. Hvis man som jeg under læsningen af ’Et år ...’ konstant lod sig distrahere af den grotesk tragiske omstændighed, at Didions datter lå dødssyg i tiden efter ægtemanden Johns død, men alligevel var underlig perifer i forhold til det sørgeår, Didion skrev sig igennem, vil ’Blå timer’ på mange måder komme som en forløsning. Det lette først Den første bog var dedikeret til John og Quintana, den anden kun Quintana. Man kan sige, at begrebet ’den svære toer’ får sin helt egen betydning, idet Joan Didion øjensynlig har skrevet ’den lette’ erindringsbog først. Den problemfri kærlighedserklæring til et blæret, symbiotisk parforhold, som det nu udfoldede sig blandt USA’s kulturelle jetset gennem det meste af et halvt århundrede:
»Der var ikke noget, jeg ikke diskuterede med John. Eftersom vi begge var forfattere, og begge arbejdede hjemme, var vores dage fyldt med lyden af hinandens stemmer«, hedder det i ’Et år...’. Man ser – og hører – ægteparret for sig. Men datteren? LÆS OGSÅI sorgens storm Som sagt: »Tys, mor arbejder«, lyder ekkoet fra den evigt uperfekte barndom i dette andet og, synes jeg, langt mere interessante kapitel om en kvindes følelsesliv, der, hvor det virkelig gør ondt og tør være grimt. Diagnosen For når historien om Quintana er svær at fortælle, skyldes det ikke kun den banale antagelse, at intet er værre end at miste sit barn, nej, historien om Quintana handler også om en langt mere kompliceret relation end den til ægtemanden. Og om et kompliceret barn.
