Gyser-roman er effektiv trivi med historisk kant

Lyt til artiklen

Michael Næsted Nielsen fra Falster skriver de (letlæste) bøger, som (læsetrætte) drenge gider læse. Ofte med inspiration fra den sydlige nabo som i den fine 'Hvem lytter i mørket?' (2009), der fortæller om to drenges flugt over Østersøen fra landet DDR. Nu graver forfatteren et historisk spadestik dybere. Med 'SS kirkegården' kommer læseren med ned i Berlins undergrund, hvor SS-general Heinrich Waldvohn belaver sig på at kæmpe til det sidste. Det gør han bl.a. ved at skyde dem, der flygter for livet, bagfra. Nu mange år senere bor Emil på 14 på hotel i Berlin. Lige oven på generalens sidste fæstning. Og det betyder natlige mareridt, legende spøgelser og en farefuld tur ned i dybet sammen med pigen Erica, der lidt umotiveret kysser ham til sidst. Men sådan skal det være. Michael Næsted Nielsen fortæller sin gyser med håndelag og dødsforagt. Sprogligt smager det som en romkugle, men her er effektiv trivi med historisk kant. Ingen kommer til skade. Og hustegner Christian Guldager kan næsten ikke få nok af mumificerede mordere og deres ofre.

Læs videre for 1 kr.

Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.

Bliv abonnent nu
Allerede abonnent? Log ind
Stopskilt_glad

© Alt materiale på denne side er omfattet af gældende lov om ophavsret. Læs om reglerne her