Sjældent er tæpper blevet udstillet så indbydende. Det er gudesmukt. Men hvorfor insisterer SMK på kun at kalde udstilleren kunstner? Hvad er der galt med også at være kunsthåndværker?
Det er hendes tidligste tæpper, som får mig til at gispe. ’Rød, gult, grønt’ fra 1944. Og ’Plantefarvet tæppe’ fra 1952. Mønstrene er nærmest figurative, og linjerne i dem er bløde og tenderende til det uskarpe. Menneskelige vil jeg sige.
Men det er hendes yngre tæpper, der gjorde Anna Thommesen til en af de største vævere i sin samtid. Det var dem, som museerne, udstillingsstederne og de rige indkøbere faldt for.
Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.
Bliv abonnent nu1
2
3
4
5
6
Politiken laver masser af lyd, og her har vi samlet det hele til dig. Lyt til store lydfortællinger og hør vores journalister læse artikler op.
© Alt materiale på denne side er omfattet af gældende lov om ophavsret. Læs om reglerne her
