Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon

Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Læs nu
Du har ingen artikler på din læseliste
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste

Stof. Tekstiler var en gang det mest dyrebare man kunne eje og i 1600-tallet brugte man tekstiler til at dække sengen med for at holde kulden ude.
Foto: Miriam Dalsgaard

Stof. Tekstiler var en gang det mest dyrebare man kunne eje og i 1600-tallet brugte man tekstiler til at dække sengen med for at holde kulden ude.

Design
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Vi har altid varmet os med tekstiler

Vi har altid brugt tekstiler i boligen til at varme os med, fortæller tekstilhistoriker.

Design
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

På Eremitagemuseet i Skt. Petersborg kan man finde nogle af verdens ældste tekstiler. 3.000-4.000 år gamle vævede tæpper i filtet uld og fin silke, som ifølge tekstilhistoriker Kirsten Toftegaard fra Designmuseum Danmark fortæller en historie, man finder verden over.

»Det handler om, at man har haft behov varme også i de rum, hvor man har opholdt sig. På den måde er vægtæpperne opstået. Man har dækket væggene for at holde kulden ude og har samtidig kunnet bruge dem som dekorationer«.

De tidligste tekstiler, man kender i hjemmet, er vægtæpper og gobeliner, som opstod i det 14. og 15. århundrede. Fra 1600-tallet var det især tekstiler til sengen, der var udbredte.

»På det tidspunkt var sengen hjemmets vigtigste møbel, så de tekstiler, man kender fra den tid, blev brugt til at dække sengen af foroven, så man ikke fik mus og andre ting ned i hovedet om natten. Man havde forhæng rundt om sengen for at holde kulden ude, og de velhavende havde linned i sengen«.

LÆS ARTIKEL

I resten af hjemmet brugte man dog også tekstiler, blandt andet duge til bordene, hvor især helt hvide duge signalerede økonomisk overskud, fordi de viste, at man havde råd til at få vasket sit linned.

»I 1700-tallet udvikler boligkulturen sig i retning af lettere møbler, og man begyndte også at bruge lettere tekstiler, for eksempel silke. I 1800-tallet så man industrielt fremstillede tekstiler i materialer som bomuld, hør, silke og uld«.

Kostebare tekstiler

Frem til den industrielle revolution var tekstiler noget af det mest kostbare, man kunne besidde, fortæller Kirsten Toftegaard. Historiske boopgørelser har ofte fast ejendom stående øverst og tekstiler som nummer to.

»Med den industrielle udvikling kunne man fremstille flere tekstiler, som dermed blev billigere. Man begyndte også at kunne lave store mønstre, fordi man kunne trykke i større partier, hvilket vi stadig ser hos finske Marimekko. Vi har aldrig helt villet slippe tekstilerne. Det er, som om man i det 20. århundrede har brugt tekstilerne til at skeje ud med, hvilket man blandt andet så hos møbelarkitekten Finn Juhl, der købte mange af Marie Gudme-Leths mønstrede stoffer«.

Hun var en pioner – med i vores kulturkanon – og gjorde følge Toftegaard stoftrykket moderne i Danmark.

»Man gør jo altid oprør i forhold til den forrige generation. I en periode har vi ikke kunnet få det simpelt nok, nu handler det om det stik modsatte«.

Læs mere:

Annonce

Annonce

Annonce

Podcasts

  • Du lytter til Politiken

    Vi holder sommerferie men...
    Vi holder sommerferie men...

    Henter…
  • Margethe Vestager taler til EU's kokurrencekommission, februar 2019. Photo by Aris Oikonomou / AFP.

    Du lytter til Politiken

    Hør podcast: Statsministerens rådgiver på ny magtfuld post - et demokratisk problem?
    Hør podcast: Statsministerens rådgiver på ny magtfuld post - et demokratisk problem?

    Henter…

    Dagens politiske special kigger på magtfordeling og nye poster i politik, både i Bruxelles og Danmark. EU har fået nye topchefer, og herhjemme har Mette Frederiksen tildelt sin særlige rådgiver, Martin Rossen, en magtfuld position i Statsministeriet. Er det et demokratisk problem?

  • Campingpladsen på årets Roskilde Festival er åbnet og deltagerne fester mellem teltene indtil pladsen åbner onsdag.

    Du lytter til Politiken

    Hør podcast: Roskilde: Det sidste frirum for præstationskulturens børn
    Hør podcast: Roskilde: Det sidste frirum for præstationskulturens børn

    Henter…

    Campingområdet på Roskilde Festival er et parallelsamfund - en by af luftmadrasser, øldåser og efterladte lattergaspatroner. En stærk kontrast til de unges strukturerede hverdag. Men hvordan føles friheden? Og hvordan er det lige med kærligheden, når intet er, som det plejer?

Forsiden