Stof. Tekstiler var en gang det mest dyrebare man kunne eje og i 1600-tallet brugte man tekstiler til at dække sengen med for at holde kulden ude.
Foto: Miriam Dalsgaard

Stof. Tekstiler var en gang det mest dyrebare man kunne eje og i 1600-tallet brugte man tekstiler til at dække sengen med for at holde kulden ude.

Design

Vi har altid varmet os med tekstiler

Vi har altid brugt tekstiler i boligen til at varme os med, fortæller tekstilhistoriker.

Design

På Eremitagemuseet i Skt. Petersborg kan man finde nogle af verdens ældste tekstiler. 3.000-4.000 år gamle vævede tæpper i filtet uld og fin silke, som ifølge tekstilhistoriker Kirsten Toftegaard fra Designmuseum Danmark fortæller en historie, man finder verden over.

»Det handler om, at man har haft behov varme også i de rum, hvor man har opholdt sig. På den måde er vægtæpperne opstået. Man har dækket væggene for at holde kulden ude og har samtidig kunnet bruge dem som dekorationer«.

De tidligste tekstiler, man kender i hjemmet, er vægtæpper og gobeliner, som opstod i det 14. og 15. århundrede. Fra 1600-tallet var det især tekstiler til sengen, der var udbredte.

»På det tidspunkt var sengen hjemmets vigtigste møbel, så de tekstiler, man kender fra den tid, blev brugt til at dække sengen af foroven, så man ikke fik mus og andre ting ned i hovedet om natten. Man havde forhæng rundt om sengen for at holde kulden ude, og de velhavende havde linned i sengen«.

LÆS ARTIKEL

I resten af hjemmet brugte man dog også tekstiler, blandt andet duge til bordene, hvor især helt hvide duge signalerede økonomisk overskud, fordi de viste, at man havde råd til at få vasket sit linned.

»I 1700-tallet udvikler boligkulturen sig i retning af lettere møbler, og man begyndte også at bruge lettere tekstiler, for eksempel silke. I 1800-tallet så man industrielt fremstillede tekstiler i materialer som bomuld, hør, silke og uld«.

Kostebare tekstiler

Frem til den industrielle revolution var tekstiler noget af det mest kostbare, man kunne besidde, fortæller Kirsten Toftegaard. Historiske boopgørelser har ofte fast ejendom stående øverst og tekstiler som nummer to.

»Med den industrielle udvikling kunne man fremstille flere tekstiler, som dermed blev billigere. Man begyndte også at kunne lave store mønstre, fordi man kunne trykke i større partier, hvilket vi stadig ser hos finske Marimekko. Vi har aldrig helt villet slippe tekstilerne. Det er, som om man i det 20. århundrede har brugt tekstilerne til at skeje ud med, hvilket man blandt andet så hos møbelarkitekten Finn Juhl, der købte mange af Marie Gudme-Leths mønstrede stoffer«.

Hun var en pioner – med i vores kulturkanon – og gjorde følge Toftegaard stoftrykket moderne i Danmark.

»Man gør jo altid oprør i forhold til den forrige generation. I en periode har vi ikke kunnet få det simpelt nok, nu handler det om det stik modsatte«.

Redaktionen anbefaler:

Læs mere:

Annonce

Annonce

For abonnenter

Annonce

Podcasts

  • Du lytter til Politiken

    Hør podcast: Oscarvært - det værste job i byen
    Hør podcast: Oscarvært - det værste job i byen

    Henter…

    Søndag er der Oscar-uddeling i Los Angeles. Og for første gang siden 1989 vil showet finde sted uden en vært – et job, som bliver kaldt det værste i Hollywood i øjeblikket. For i en tid, hvor alt er syltet ind i værdipolitiske diskussioner, kan ingen længere samle os alle i et fælles grin.

  • Kvinder efter flugt fra Baghouz i det østlige Syrien. Foto: Fadel Senna / AFP.

    Du lytter til Politiken

    Hør podcast: Hvad skal vi gøre med syrienskrigerne, deres koner og børn?
    Hør podcast: Hvad skal vi gøre med syrienskrigerne, deres koner og børn?

    Henter…

    USA’s tilbagetrækning fra Syrien har gjort spørgsmålet om de danske IS-krigere højaktuelt. Skal vi tage dem hjem igen, efter at de har kæmpet for et verdensomspændende islamisk kalifat? Og har vi en forpligtelse over for de danske børn, der er blevet født undervejs i kampene?

  • Du lytter til Politiken

    Hør podcast: Overgreb i Guds navn
    Hør podcast: Overgreb i Guds navn

    Henter…

    I morgen byder pave Frans flere end 100 højtstående biskopper fra hele verden velkommen til topmøde i Vatikanet. Emnet øverst på dagsordenen er seksuelle overgreb mod børn begået af katolske præster. Men kan paven forhindre flere overgreb? Og er der overhovedet en fremtid for den katolske kirke?

Forsiden

Annonce