Foto: og Cicilie S. Andersen
Design

Hun arbejder ved Staunings skrivebord

Anne-Louise Sommer, direktør for Danmarks Designmuseum, sidder ved Danmarks mest skelsættende statsministers skrivebord.

Design

»Det er Kaare Klint, som har lavet skrivebordet. Ligesom han står bag stort set alle andre møbler på mit kontor. Kaare Klint er dansk møbelkunsts grand old man. Det var ham, der igangsatte en systematisk undervisning i møbeldesign og skabte den uddannelse, som førte til professionen møbeldesigner.

Han betyder derudover fantastisk meget for mig. Både fordi jeg synes, hans rolle i uddannelsessystemet, hvor jeg også selv har en baggrund, er vigtig og spændende. Fordi jeg har skrevet en bog om Kaare Klint. Og fordi jeg nu er direktør her på museet, som han stod for at ombygge fra hospital til det daværende Kunstindutrimuseum, og hvortil han også tegnede alt inventaret.

De fleste vil nok ikke nævne Kaare Klint, hvis man beder dem komme i tanke om en stor dansk møbelkunstner. Han var lidt mere tilbagetrukket og kom aldrig for alvor ud over rampen med at lave masseproducerede møbler. Så de fleste af hans møbler er unikt skabt. Det samme gælder mit skrivebord og mødebordet her på kontoret.

I dag er det sådan, at hvis statsministeren køber et hæve-sænkebord, der ikke er købt i Ikea, ryger hun eller han straks på forsiden af tabloidaviserne. Dengang var man klar over, at godt design kostede penge, og at det var værd at investere i

Da Thorvald Stauning blev landets første socialdemokratiske statsminister, fik han, selv om han repræsenterede arbejderklassen, lavet møbler af Kaare Klint, som var top of the pop dengang. Stauning bestilte et mødebord, som alle ministrene kunne sidde omkring, et skrivebord og forskellige andre møbler. I dag er det sådan, at hvis statsministeren køber et hæve-sænkebord, der ikke er købt i Ikea, ryger hun eller han straks på forsiden af tabloidaviserne. Dengang var man klar over, at godt design kostede penge, og at det var værd at investere i. Bilaget fra dengang viser, at det samlet kostede 30.000 kr. I dag ville det svare til over 1 million kroner.

Nu er det 85 år siden, de blev lavet, og de holder stadigvæk. De har været brugt i Statsministeriet i mange år, men på et tidspunkt ville man skille sig af med dem, og så fik museet dem.

Det var med stor ærefrygt, at jeg gik ind og satte mig i de her møbler, da jeg blev direktør. Mange troede, at jeg ville lave kontoret om, da jeg overtog det. Men det kunne jeg simpelthen ikke. Nogle gange, når jeg sidder her ved bordet, tænker jeg, at det er fuldstændig vildt, at jeg sidder ved samme bord, som en af de mest skelsættende statsministre i Danmark har siddet ved. Jeg synes, det er inspirerende. Det forpligter da på en eller anden måde. Og så er vi jo i en tid, hvor ting med fortællinger er oppe i tiden, og hvor mange køber sig til den slags. Der er det fantastisk, at jeg sidder her ved nogle møbler, der ikke bare fortæller designhistorie, heller ikke bare kulturhistorie, men samfundspolitisk historie på makroplan. Her sidder jeg så og laver stort og småt. Jeg sidder meget og skriver på computer, skriver i hånden eller taler i telefon.

Jeg har placeret bordet skævt på vinduet, så jeg både kan se min døråbning og se ud ad vinduet til museets hovedindgang, hvor folk kommer og går. Jeg kan også godt lide, at folk kan se ind til mig, så jeg har fået sat glas i dørene.

Man kan faktisk klappe enderne på bordet op, så det bliver meget større, men så ville jeg bare ende med at have det mere rod liggende. Nogle gange, når skrivebordet er helt fyldt med ting, tænker jeg – puha, det her er da vist mere kaos end Stauning.

Redaktionen anbefaler:

Læs mere:

Annonce

Annonce

For abonnenter

Annonce

Podcasts

  • Du lytter til Politiken

    Hør podcast: Michelin-stjerner – fisefornemt snobberi eller brugbar guide?
    Hør podcast: Michelin-stjerner – fisefornemt snobberi eller brugbar guide?

    Henter…

    I aftes udkom årets store madbibel - Michelin-guiden 2019. Michelin har været den højeste kulinariske smagsdommer i en tid, hvor madkultur er blevet en international megatrend, og kokke er blevet rockstjerner. Men er stjernerne lige så vigtige pejlemærker, som de har været?

  • Du lytter til Politiken

    Hør podcast: Klaus Riskær - Danmarks Donald Trump?
    Hør podcast: Klaus Riskær - Danmarks Donald Trump?

    Henter…

    Klaus Riskær - Danmarks Donald Trump? Klaus Riskær er tilbage på avisernes forsider. Han rejser sig altid igen, uanset om han går konkurs, bliver ekskluderet eller sat i fængsel. Og nu stiller han op til Folketinget. Men hvad driver ham? Og kan det passe, at han i dag er mere til klima og social retfærdighed end til utæmmet kapitalisme? Eller er han – som nogle mener – det danske svar på Donald Trump?

  • 
    A male giant panda from China named Cai Tao eat eats a stick at Taman Safari Indonesia zoo in Bogor, West Java, Wednesday, Nov 1, 2017. Giant pandas Cai Tao and Hu Chun arrived Indonesia last month as part of China's "Panda diplomacy." (AP Photo/Achmad Ibrahim)

    Et kongerige for to pandaer? Kun Kinas allerbedste venner får lov at lease et par af de sjældne pandabjørne, sagde den kinesiske præsident Xi Jinping, da han lovede Danmark et par. Kina har flere gange brugt de sjældne dyr som en brik i deres udenrigspolitik. Men hvad har Danmark givet køb på, for at blive en af Kinas allerbedste venner? At tale om Tibet?

Forsiden

Annonce