Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon

Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Læs nu
Du har ingen artikler på din læseliste
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste

Næste:
Næste:

LIGE?. 9-årige Jakob sammen med sin mor, Louise Perlmutter, var 3 år, da han tegnede sig selv som et hoved med ret lange ben. Hans mor fik tegningen forstørret og indrammet, og billedet er ved at komme op på væggen ved siden af hjemmets øvrige billeder.

Design
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Børnenes kunstværker hitter i indretningen af mange hjem

Børnekunst kan give hjemmet kant og humor, mener boligstylist.

Design
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Sort tusch på hvidt papir. Et hoved og lange ben. Skæve linjer. Der gik ikke lang tid, før sønnens tegning endte på væggen i lejligheden på Frederiksberg. Dengang var Jakob 3 år og fortalte, at det var et selvportræt med ekstra lange ben, fortæller hans mor, Louise Perlmutter.

»Det var den første tegning, han lavede, hvor man rent faktisk kunne se, hvad det forestillede. Alt andet havde lignet kruseduller, så den her tegning gav pludselig mening – og så er det bare lidt mere interessant«, griner hun. »Også selv om det jo egentlig bare er et hoved med lange ben tegnet med sort tusch på hvidt papir«.

Alligevel ser hun et helt bestemt udtryk i ansigtet på tegningen, som afspejler sønnen. Noget sammenbidt, tænksomt og undrende, samtidig med at han har tegnet nogle kruseduller, der ligner vinger og får ham til at fremstå som en lille engel eller sommerfugl. Det viser den bløde og søde side, han også har, fortæller hun. De lange ben er ikke helt lige og har hakker og små streger hist og her, sikkert fordi han har haft svært ved at lave en lige streg.

»Det er også meget typisk ham ikke at holde linjen, men altid blive afbrudt af alt muligt andet, der omgiver ham. Det viser tegningen også. Så den rummer bare enormt meget af ham i en meget enkel streg«.

Hun skannede tegningen, fik den printet i et stort format og puttede den i en sort træramme. Nu hænger billedet midt i lejligheden, og Louise Perlmutter bliver glad, hver gang hun ser den, fortæller hun. »Jeg elsker tegningen. Det er fuldstændig min yndlingstegning, fordi den bare er så meget ham«.

Børnekunst giver kant og humor

Mette Helena Rasmussen, der er stylist og indehaver af boligbutikken Retro Villa, har gennem sin karriere forholdt sig til den personlige indretning – blandt andet i en række programmer på TV 2 som indretnings- og designdommer i ’Nybyggerne’, professionel opkøber i ’Sæt pris på dit hjem’, tingfinder i ’Loppe Deluxe’ og indretningsekspert i ’Go’ morgen Danmark’.

Hun oplever, at folk generelt har fået meget mere mod på at skille sig ud og stå ved, hvem de er. Derfor er børnenes kunst blevet en integreret del af indretningen i mange hjem, og flere gør sig umage med ophængningen, mener hun: »Børns tegninger er jo de vildeste kærlighedserklæringer. Når man indretter sig med deres kreationer, vidner det om overskud samt generøsitet og kærlighed fra børnene. Det er signaler, vi gerne vil sende«.

Et hjem med børnetegninger er ofte et modigt og overskudsagtigt hjem, som viser, at her bor der nogen, og at her er plads til alle, mener Mette Helena Rasmussen. I stedet for et hjem, der kun er styret af, at vi har købt de rigtige ting.

Som grafiker synes jeg, det er enormt fedt, at stregerne ikke er lige. At det hele er skævt, og hovederne er æggeformede

»Og så kan det give noget humor og kant. Den gode indretnings værste fjende er, at det meget nemt bliver for kedeligt, og jeg synes, at vi alle skal stræbe efter at få nogle mere spændende hjem, hvor vi tør vise, hvem vi egentlig er. Her tilføjer børnetegninger bare enormt meget personlighed«.

I lejligheden på Frederiksberg nikker Louise Perlmutter. Tegningen giver personlighed til hjemmet, der ellers er meget sort-hvidt. Og kontrasten til den ellers kølige indretning ødelægger ikke æstetikken.

»Tværtimod synes jeg, det giver noget sjovt modspil til de rene, grafiske linjer, vi har, og som sikkert også er en arbejdsskade for mig«. Hun er indehaver af det grafiske designbureau Louises Design, og som grafiker er hun vant til stramme, stringente linjer. Alligevel påpeger hun, at børnetegninger kan noget helt fantastisk, fordi børn tør være legesyge og se verden på en anden måde.

»Som grafiker synes jeg, det er enormt fedt, at stregerne ikke er lige. At det hele er skævt, og hovederne er æggeformede. At børnene netop ikke er skolede som vi andre. Det kan være inspiration for os voksne, som allerede har lagt alting i kasser«.

Annonce

Artiklen fortsætter efter annoncen

Annonce

Joachim Adrian
Foto: Joachim Adrian

50 tegninger i én ramme

At danskerne gerne vil udstille kunstværker lavet af de helt små, vidner firmaet RAM’N om. De laver skifterammer til børnetegninger med sloganet ’Respekt for dit barns kreativitet’.

En lille fjeder bagest i rammerne gør, at der er plads til 50 tegninger ad gangen. Der er intet glas, så man kan indramme en tegning på 2 sekunder, skriver firmaet på hjemmesiden. Man holder simpelt hen tegningen op mod akryllisten og trykker; så er tegningen rammet ind.

Når en ny tegning er klar, trykkes den ind oven på den forrige, og når rammen er fyldt, klikkes yderrammen af, stakken kan tages ud, og man kan begynde forfra. »Så ligger tegningerne i kronologisk orden, så man kan gennemgå udviklingen sammen med sit barn. Som en lille skat, der har været gravet ned«, siger Marie-Louise Pii Winkel, som er medejer af firmaet.

Sammen med sin mand, designer og snedker Thomas Pii Winkel, har hun udviklet rammerne. »Fordi vores piger kom med de her fantastiske tegninger, som vi syntes fortjente at blive vist frem«, siger hun.

Men når børnene kom hjem med tasken fyldt med tegninger, kneb det med at få dem hængt op. Derfor skulle løsningen være nem og hurtig, forklarer hun – og det har givet pote. Rammerne sælges i dag på museer som ARoS og Louisiana samt i enkelte designbutikker. Og så har parret netop sendt rammer af sted til Australien.

Det er sådan et billede, som altid vil hænge der

»Vi kan høre på vores kunder, hvor stolte børnene bliver. Det er jo deres små kærlighedserklæringer til os. Gud forbyde, hvis de så tegningerne i skraldespanden«. Louise Perlmutter kender godt til de mange A4-ark, man får stukket i hånden, når man har børn. Faktisk så meget, at hun har flere kasser med tegninger på loftet og i skabene.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Annonce

»Jeg må sige, at jeg virkelig har svært ved at smide dem ud. Når mine to drenge tegner, følger der ofte en historie med, og den historie går på en eller anden måde tabt, hvis tegningerne bare ryger i skraldespanden«. Nu er Jakob 9 år, og han er glad og stolt over, at hans tegning hænger på væggen, fortæller Louise Perlmutter.

»Det er sådan et billede, som altid vil hænge der. Jeg har nogle kopier af det, og jeg forestiller mig, at når han flytter hjemmefra, kunne han måske få lyst til at få en med. Men den her skal blive hængende her altid«.

Vil du ikke gå glip af de nyeste artikler fra Design, så klik på ’Følg’-knappen i toppen af denne artikel. Så dukker de automatisk op i Din Strøm, når du er logget ind på Politiken.

Læs mere:

Annonce

For abonnenter

Annonce

Podcasts

Forsiden