Vi flyttede ind i vores lejlighed for fire år siden. Det er et byggeri fra 1939, hvilket er ret så usædvanligt, for der blev ikke bygget ret meget lige op til krigen. Jeg faldt for stedet, fordi her er store vinduespartier og masser af lys. Det hele har noget rustikt og funkis over sig, og så emmer huset af modernisme.
Før jeg købte lejligheden her, har jeg altid boet i en bolig fra forrige århundredskifte, og derfor passede alle mine ting til den slags arkitektur. Så jeg måtte gøre op med meget af mit indbo. Jeg havde store guldrammer og brune stik – sådan noget fra midten af 1800-tallet. Jeg havde også et rokokomøbel. Alt sammen enormt flot, men det passede slet ikke ind her. Så jeg købte en masse nyt og flyttede ligesom 100 år frem i tiden i mit interiør.
