Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon

Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Læs nu
Du har ingen artikler på din læseliste
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste

ORIGINALVÆRK. På billedet ses Troels Carlsens værk, som tager udgangspunkt i en antik planche over hjernen.
Foto: Anders Rye Skjoldjensen

ORIGINALVÆRK. På billedet ses Troels Carlsens værk, som tager udgangspunkt i en antik planche over hjernen.

Design
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Christian Stadil: »Jeg vil hellere have et originalværk af en lille kunstner end en reproduktion af en kendt«

Kunsten kan meget mere end designet, mener iværksætter og milliardær Christian Stadil, der vil rammes i hjertet.

Design
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

For mig er kunst det samme som med virksomheder, produkter og brands: Det er næsten umuligt for mig at udvælge en favorit. Nogle siger endda, at det er det samme som med ens børn. Det er nok lidt i overkanten, men for mig er kunst en stor passion, som jeg virkelig brænder for.

En af mine yndlingskunstnere er amerikanske John Copeland, fordi han samler alt det, jeg synes er vigtigt ved kunst. Hans værker er ikke bare visuelt interessante, de har også nogle stærke, bærende ideer, som giver mig lyst til at udforske dem, og det pirrer mig både intellektuelt og æstetisk.

Jeg har ret mange af hans værker, men det, som jeg oftest vender tilbage til, selv om det ikke er det største eller mest spektakulære, er et lille et, som hænger i min entré. Det er lavet på en gammel magasinforside fra Life Magazine. Oven på forsiden er der malet en smuk nøgen kvinde i profil med et par bryster. Det er malet med en bred pensel og med teknikken vådt i vådt, så det bliver mere fint end perverst, og hun kigger bly ned. Jeg tror faktisk, at det er Johns kæreste.

Han er kendt for at lade sig inspirere af 1970’erne og gamle magasiner, herunder pornoblade. Blandt andet har han lavet kunst på Playboy-magasiner, som jeg også har nogle værker med. Men det bliver ikke vulgært, fordi han arbejder med nogle ret spændende kontraster mellem det abstrakte og det figurative. Når man går helt tæt på, ser det abstrakt ud. Det er først, når man går langt væk, at man kan se, hvad det egentlig forestiller.

Ved siden af kvinden er der en masse abstrakte skriblerier, som er en hyldest til kunstneren Cy Thomley, og ovenover står der ’Myths, Gods, Heroes’. Alt det giver en masse perspektiv til billedet. Hvordan spiller kvinden ind i den myte? Er det guderne, der har skabt kvinden? Hænger heltene sammen med det gamle Life Magazine?

At jeg ikke bare kan afkode det gør, at det bliver ved med at være spændende. Det er det, rigtig god kunst skal kunne. I en verden, hvor så meget bliver smidt i hovedet på os, er det fedt med noget, jeg ikke bare lige kan forklare, men som alligevel gør mig interesseret. Og så er det selvfølgelig også en nøgen pige. Ha ha.

I en årrække var jeg en del af juryen for Den Danske Designpris; jeg har siddet i advisory boardet på Danmarks Designskole, og jeg ejer en del virksomheder, hvor vi arbejder med design. Blandt andet Hummel og senest Stine Goya, som jeg lige har investeret i. Så jeg har en stor interesse for design og har det meget inde på livet, men i forhold til hvad der rammer mig følelsesmæssigt, er det værker, som transcenderer rationalet og ens æstetiske sans. Det rammer i hjertet. Og det synes jeg kunsten evner i højere grad end designet.

Jeg vil hellere gå på kompromis og have et originalværk af en lille kunstner end en reproduktion af en kendt kunstner

Annonce

Artiklen fortsætter efter annoncen

Annonce

Jeg var også tæt på at vælge et værk af en af Danmarks allerdygtigste kunstnere, Troels Carlsen, som også bare er en rigtig sød fyr. Han har malet en mand på en antik planche over hjernen, som han har fundet på Panum Instituttet (billedet viser dette værk, red.). På planchen er manden i fuld gang med at save i hjernebarken – en fornemmelse jeg godt kan genkende. Ud over at det er stærk figuration og håndværk, har værket en spændende kontrast mellem det håndlavede, der er malet, og det eksisterende i form af planchen. Og så er der også en interessant bærende idé bag.

Det helt specielle ved det håndlavede originalværk er, at det har været i kunstnerens hænder. Det er en videreformidling af kunstnerens idé, ånd, sjæl og sind, som er fuldstændig direkte, uforfalsket og uden filter fra kunstneren til mig. Man kan se de små fejl, og det er ikke for poleret.

Masseproducerede ting mister det unikke. En plakat kan selvfølgelig være pæn, men man fjerner sig fra kunstneren. Der kan sagtens være en masse snobberi i det, men rent følelsesmæssigt gør originalværket noget helt specielt ved mig. Jeg vil hellere gå på kompromis og have et originalværk af en lille kunstner end en reproduktion af en kendt kunstner.

Vil du ikke gå glip af de nyeste artikler fra Design, så klik på ’Følg’-knappen i toppen af denne artikel. Så dukker de automatisk op i Din Strøm, når du er logget ind på Politiken.

Læs mere:

Annonce

Annonce

Podcasts

  • Du lytter til Politiken

    Vi holder sommerferie men...
    Vi holder sommerferie men...

    Henter…
  • Margethe Vestager taler til EU's kokurrencekommission, februar 2019. Photo by Aris Oikonomou / AFP.

    Du lytter til Politiken

    Hør podcast: Statsministerens rådgiver på ny magtfuld post - et demokratisk problem?
    Hør podcast: Statsministerens rådgiver på ny magtfuld post - et demokratisk problem?

    Henter…

    Dagens politiske special kigger på magtfordeling og nye poster i politik, både i Bruxelles og Danmark. EU har fået nye topchefer, og herhjemme har Mette Frederiksen tildelt sin særlige rådgiver, Martin Rossen, en magtfuld position i Statsministeriet. Er det et demokratisk problem?

  • Campingpladsen på årets Roskilde Festival er åbnet og deltagerne fester mellem teltene indtil pladsen åbner onsdag.

    Du lytter til Politiken

    Hør podcast: Roskilde: Det sidste frirum for præstationskulturens børn
    Hør podcast: Roskilde: Det sidste frirum for præstationskulturens børn

    Henter…

    Campingområdet på Roskilde Festival er et parallelsamfund - en by af luftmadrasser, øldåser og efterladte lattergaspatroner. En stærk kontrast til de unges strukturerede hverdag. Men hvordan føles friheden? Og hvordan er det lige med kærligheden, når intet er, som det plejer?

Forsiden