Flyttet. I juli meddelte møbelproducenten Fritz Hansen, at man flytter hele sin produktion til Polen. Der er lønnen en fjerdedel af den danske.
Foto: RUNE PEDERSEN

Flyttet. I juli meddelte møbelproducenten Fritz Hansen, at man flytter hele sin produktion til Polen. Der er lønnen en fjerdedel af den danske.

Design

Dansk design - made somewhere else

Det musselmalede porcelæn bliver malet i Thailand og Svane-stolen fremstillet i Polen. Producenter flytter for at overleve.

Design

Det plejede at være danske hænder, der malede de musselmalede tallerkener hos Royal Copenhagen i Glostrup. Sådan er det ikke længere.

Nu sidder hænderne på thailandske medarbejdere, der er trænet i at male de musselmalede mønstre lige så godt som de danske. Og på virksomheden i Glostrup kommer thailandske ansatte på træningsophold for at lære kunsten at støbe forme til porcelænsfabrikkens terriner, kander og kopper.

De seneste år har Royal Copenhagen nemlig flyttet mere og mere produktion til Thailand og lukket dele af fabrikken i Danmark. Det begyndte i 2004 med, at Royal Copenhagen benyttede en lille malestue i Thailand, og siden 2009 har virksomheden haft en fabrik i landet.

»Jeg ville gerne producere det hele i Danmark, men det er bare ikke realistisk. Det var luk eller flyt«.

Mads Ryder står med et riflet fad i hånden, mens han taler. Han er direktør i Royal Copenhagen og står i det allerhelligste i den gamle virksomhed. Det rum, hvor man beslutter fremtidens porcelænssatsninger, og hvor der er spækket med gammelt porcelæn, musselmalede tallerkener og bøger og tegninger.

»I Danmark har vi jo et arbejdsmarked hvor en timeløn meget nemt kan ligge over 160 kroner, plus feriepenge, barns første sygedag og alle de andre goder vi har og som samtidigt ikke kan gå til tandlæge udenfor arbejdstiden. Det er svært at matche med det, vi kan få i Thailand, hvor vi kan give medarbejderne en topløn i forhold til markedet«.

Det fornemme Flora Danica skal dog fortsat males i Glostrup, og man beholder også design- og udviklingsafdelingen der. Men ellers har den kongelige porcelænsfabrik, som har eksisteret siden 1775, trukket de produktionsmæssige teltpæle op – akkurat som en lang række andre designvirksomheder med Fritz Hansen som en af de kendteste.

I juli meddelte møbelproducenten Fritz Hansen, at man flytter hele sin produktion til Polen. Virksomheden i Allerød får i forvejen produceret Ægget og Svanen i Polen, men med købet af en fabrik i Polen flytter al produktion syd på. Det betyder, at omkring 60 job vil forsvinde, og at virksomheden fremover vil sende sine godt 150.000 Syverstole ud i verden fra Polen.

Fritz Hansen vil ikke udtale sig til Politiken, da vi ringer for at høre, hvilke tanker firmaet har gjort sig i forbindelse med flytningen. Fritz Hansen henviser til en artikel i Børsen i sommer, hvor den administrerende direktør Jacob Holm forklarer udflytningen således: »Rammevilkår som priser og afgifter har været slående store.

Og det er faktisk dem, der har gjort udslaget«. På almindeligt dansk vil det sige, at lønningerne i Polen er væsentligt lavere end i Danmark – omkring en fjerdedel af de danske – og at det er billigere for virksomheden at bo i Polen.

Også den gamle smykkevirksomhed Georg Jensen producerer en del i udlandet, og i sidste uge blev hele firmaet i øvrigt solgt til en investeringsfond i Bahrain. Kähler får produceret sin keramik i Portugal, andre danske møbelvirksomheder, som f.eks. Gubi, har spredt deres produktion over det meste af Europa.

De dage, hvor Danish Design betød Made in Denmark, er for længst ovre.

Forbrugerne er ikke ligeglade
Men hvad siger kunderne til, at det musselmalede ikke længere bliver produceret på dansk jord? Eller til at Arne Jacobsens stole produceres i Polen og Georg Jensens sølv i Kina?

Og får udflytningen til Polen betydning for Fritz Hansens identitet som et dansk varemærke? Det vil firmaet heller ikke fortælle Politiken om. Til Børsen sagde Jacob Holm dog i juli:

»For ti år siden ville det have været en stor betydning. Men i dag er det intet problem i forhold til forbrugerne. Det vigtigste er, at Fritz Hansen står inde for det der leveres – og lever op til de krav, som forbrugerne har«, sagde Jacob Holm og tilføjede, at forbrugerne ikke længere kobler et varemærke sammen med et produktionsland. Det er Apple, som producerer i Kina et eksempel på.

Den udlægning køber historiker og lektor på CBS Martin Jes Iversen ikke.

»Jeg tror ikke, at forbrugerne er så ligeglade, som Fritz Hansen siger. Det er jo en århundredgammel tradition, at kvalitetsmøbler er blevet fremstillet her i landet, og selv om man kan tale om en voksende globalisering i løbet af de seneste ti år, så tror jeg ikke, at forbrugerne uden videre overgiver sig til en ti år gammel tendens«.

Globaliseringen har den effekt, at flere og flere produkter bliver sammensat af komponenter fra mange forskellige lande, og i nogle tilfælde er forbrugerne ligeglade med oprindelsesland, men ikke når det handler om livsstilsprodukter, siger Martin Jes Iversen.

»Der er en masse identifikation forbundet med design og møbler, og det er en undervurdering af kunderne, hvis man ignorerer deres følelser. I USA har der jo også på det seneste været en voldsom diskussion om Apple. Der er folk begyndt at efterspørge, at virksomheden bidrager til den amerikanske økonomi ved at sikre nogle arbejdspladser i USA. Så man kan ikke gå ud fra, at forbrugerne bare er ligeglade«.

Hos Royal Copenhagen bekymrer man sig bestemt om forbrugerne, fortæller administrerende direktør Mads Ryder:

»Vi er helt ærlige med det, vi gør. Men samtidig skal vi også holde fast i det, vi kan. Altså lave riflet porcelæn, male mussel, megamussel og Flora Danica«.

Kan man stadig kalde jeres porcelæn dansk design, når det ikke længere bliver fremstillet i Danmark?

»Ja, det er jo stadig dansk, for produktudviklingen og forretningen bliver planlagt og ledet herfra. Men det er pinehamrende vigtigt, at vi får fortalt, at ledelsen sidder i Danmark, at designet planlægges i Danmark, men at produktionen udføres i Thailand«.

Når Royal Copenhagen er flyttet til udlandet handler det om en eneste ting, fortæller Mads Ryder: overlevelse.

»I 2008 havde vi vel et driftsunderskud på 10 millioner, året efter var det nede på 93 millioner, så hvis vi ikke havde reageret, så ville vi nok ikke eksistere i dag«.

Royal Copenhagen var decideret lukningstruet, og ledelsen – med den nytiltrådte direktør Mads Ryder i spidsen – besluttede at sætte fuld speed på udflytningen til Thailand. Hvilket tilsyneladende har båret frugt. I år kommer Royal Copenhagen ud med et overskud, der lander et sted mellem 15 og 20 procent af omsætningen på 500 millioner kroner.

Farvel til designnationen
Det er ikke sikkert, at udflytningen får negative konsekvenser på salget her og nu, men på lang sigt kan udflytninger få store konsekvenser, siger Thomas Dickson, der er designer og forfatter til bogen ’Dansk design’.

»Det ser fint ud på papiret, at man flytter produktionen ud, men der ryger noget med. Viden forsvinder. Til sidst er der ikke andet end navnet tilbage«.

Netop kombinationen af den håndværksmæssige viden og designernes vilde ideer har været en af grundstenene i den danske designsucces. Eksemplerne er mange: Møbelarkitekten Poul Kjærholms tætte samarbejde med møbelproducenten Kold Christensen resulterede i mesterværker som marmorspisebordet PK54 og den flettede liggestol PK24, som i dag produceres af Fritz Hansen.

Billedhuggeren Henning Koppels samarbejde med sølvsmedene hos Georg Jensen på Frederiksberg resulterede i kanden ’den gravide and’, som i dag produceres i Kina. Og på Royal Copenhagen udviklede arkitekten Grethe Meyer sine kendte køkkenting Ildpot, Blåkant og Hvidpot i tæt samarbejde med fabrikkens modellører, glasurmestre og andre folk i produktionen.

Rækken af danske designklassikere, der er opstået i samarbejde mellem designere og håndværkere er alenlang – og havde det ikke været for de garvede produktionsfolk, var mange møbler af Wegner, Børge Mogensen og Finn Juhl aldrig blevet realiseret.

Også Merete Ahnfeldt-Mollerup, der er arkitekt og lektor på Kunstakademiets Arkitektskole i København, mener, at produktionen er vigtig for fremtidens danske design:

»Problemet med at flytte produktionen væk fra Danmark er, at der bliver for langt mellem designer og produktion«, siger hun. »Og det kommer til at gå ud over idéudviklingen«.

Annonce

Artiklen fortsætter efter annoncen

Annonce

Og idéudvikling har altid været alfa og omega for dansk design, siger designeren og forfatteren Thomas Dickson. Desværre er det ikke blevet dyrket i tilstrækkelig grad de seneste mange år, så de dage, hvor Danmark kunne lancere sig selv som en designnation, er ovre.

»I hvert fald når det handler om møbler og ting til boligen, så tror jeg ikke længere, vi er førende. For det er jo de samme gamle travere, vi bliver ved med at rejse rundt med«, siger Dickson. »Hvis vi skal genvinde den status, så skal vi tænke design helt anderledes. Altså gøre design nødvendigt for os«.

Hvad mener du?

»Design giver kun mening, hvis det har en bredere betydning. Det havde møblerne i 40’erne og 50’erne, hvor der var stor mangel på gode og funktionelle møbler. I dag skal design komme med nogle bud på, hvordan vi løser miljøproblemer, sundhedsproblemer, globaliseringen og den stigende digitalisering«.

At udflytningerne kan ramme Danmarks image som et designland, er Søren Holst Pedersen enig i. Han er administrerende direktør i PP Møbler, som har slået sit navn fast på hovedsageligt at producere møbler af Hans J. Wegner – en produktion, der stadig foregår i Allerød:

»Hvis ikke vi passer på, kan vi miste hele det danske designsærpræg. Altså det unikke samarbejde mellem designer og håndværker. Det vil forsvinde, hvis designeren sidder i Danmark, og produktionen foregår i Tjekkiet. Det samarbejde er langt vigtigere, end vi ofte går rundt og tror«.

PP Møbler prøvede for ti år siden at producere en stol, designet af Lise og Hans Isbrandt, i Polen. Den udflytning blev dog hurtigt skrottet.

»De første stole, vi fik hjem, var okay, men anden gang var det noget lort. Tredje gang var kvaliteten helt elendig, og det betød, at vi trak hele produktionen hjem igen«, fortæller Søren Holst Pedersen.

I dag får den familiedrevne virksomhed slet ikke fremstillet noget i udlandet: »Vi er jo stolte snedkere, og det er håndværket, der betyder noget. Man får hvad, man betaler for«.

Også Merete Ahnfeldt-Mollerup mener, at udlandsproduktionen kan få konsekvenser for kvaliteten:

»Det gamle Grand Prix-bestik, jeg har, hvor Kay Bojesen selv har været med i produktionen her i Danmark, er åbenlyst anderledes end det yngre, som er fremstillet i Sverige«, fortæller hun.

Ifølge Merete Ahnfeldt-Mollerup kræver det trænede øjne at se forskellen, men den er der. Og den vil let kunne komme med de andre danske designikoner, når de bliver produceret langt fra Danmark.

»Kvaliteten er anderledes på de gamle gafler. De er skarpere, og de har nogle andre proportioner end de yngre. Det er der nok nogle, som synes er ligegyldigt, men på sigt kan forskellen blive så stor, at man næsten ikke kan genkende designet«, fortæller hun.

Evolution eller revolution
Merete Ahnfeldt-Mollerup forstår godt at de lavere priser i udlandet er lokkende, men måske ville de danske designfirmer slet ikke have behov for at flytte ud, hvis de havde haft mere fokus på idéudviklingen. Også hun mener, at det længe har stået stille med de nye ideer inden for dansk design.

85 procent af de produkter som Fritz Hansen sælger er for eksempel tegnet for mere end 50 år siden. Og Royal Copenhagens store succes, Megamussel, var ikke engang noget virksomheden selv fandt på.

»Det var et studieprojekt, som designeren Karen Kjældgård-Larsen sendte ind. Havde hun ikke gjort det, er det ikke til at vide, hvad Royal Copenhagen skulle leve af i dag, for de har jo ikke udviklet sig i lang tid«.

Den udlægning er man ikke enig i hos Royal Copenhagen. Her taler administrerende direktør Mads Ryder ikke om revolution, men om evolution.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Annonce

»Lige nu ser det måske ud, som om der er stilstand, men kigger du over en længere periode, så er der jo masser af udvikling. For tre – fire år siden lancerede vi Elements af Louise Campbell«.

Ifølge Mads Ryder skal Royal Copenhagen konstant bruge af sin porcelænshistorie for at kunne være noget særligt på det internationale marked. Ellers kan en udflytning få fatale konsekvenser.

»Vi har ingen eksistensberettigelse i udlandet, hvis vi ikke kan trække tråde tilbage i vores designhistorie, ellers stiger vores kunder af«.

Alternativet er lukning, og det satser Mads Ryder selvsagt ikke på.

»Selvfølgelig eksisterer vi om ti år, og jeg tror også, vi lever i 237 år endnu. Men om vi så sælger håndmalede produkter eller bare hvidt porcelæn, det kommer helt an på forbrugerne«.

Redaktionen anbefaler:

Læs mere:

Annonce

Læs mere

Annonce

For abonnenter

Annonce

Forsiden

Annonce