Den Bauhaus-udstilling, som kan ses på Designmuseum Danmark frem til december, er skabt af Vitra Designmuseum i Weil am Rhein i Tyskland og Bundeskunsthalle Bonn. Det betyder, at genstande, tegninger, modeller og alt andet, der handler om Bauhaus, er fragtet til København, hvor man har skabt en udstilling, som matcher de gamle sale i Bredgade. Og det er der faktisk en god grund til, for Designmuseum Danmark er kun i besiddelse af en enkel genstand fra Bauhaus-perioden: Mies van der Rohes Barcelona-stol.
Stolen havde van der Rohe tegnet til verdensudstillingen i Barcelona i 1929, og Designmuseet, der dengang hed Kunstindustrimuseet, købte et eksemplar af stolen af 1932. Andre oplagte genstande, som Marcel Breuers Wassily-stol, Marianne Brandts tesæt eller Alma Buschers legetøj til børn, købte man ikke.
Opfattelsen af Bauhaus-skolen var nemlig ikke overdreven positiv på Kunstindustrimuseet, kunne samlingschef Christian Holmsted Olesen fortælle, da museet slog dørene op for sin Bauhuas-udstilling forleden. Man anså det som et modefænomen, og skolens mantra – om at forkaste en del af det gamle for at kunne skabe noget nyt – matchede slet ikke den tænkning inden for møbelkunst, som især arkitekten Kaare Klint stod for og underviste i på sin møbelskole, der havde til huse på Kunstindustrimuseet.
Kaare Klint var fortaler for, at man forædlede og forbedrede fortidens møbler, og havde ingen ambitioner om, at man f.eks. skulle udskifte stoleben i træ med stålrør. Men fordi en anden arkitekt, Ole Wanscher, var stærkt optaget af egyptiske møbler og udgav en bog om disse, hvori han fremhævede Mies van der Rohes Barcelona-stol som et eksempel på en moderne fortolkning af den klassiske egyptiske stol, besluttede museet at investere i Barcelona-stolen.
Mies van der Rohe blev i 1930 leder af Bauhaus-skolen og flyttede den til Berlin i 1932. Selv om han ikke skabte Barcelona-stolen til en af de udstillinger, som Bauhaus selv afholdt, men som et af de møbler, der skulle stå i den tyske pavillon på Verdensudstillingen, betegnes hans stol som et eksempel på den minimalistiske Bauhaus-stil, der blev dyrket de seneste år på skolen.
Bauhaus-skolens betydning blev diskuteret ivrigt blandt danske arkitekter og designere, men der var bred enighed om, at Bauhaus lagde op til et univers, der var for maskinelt og køligt til, at det rigtig kunne passe ind i en dansk sammenhæng. Den udlægning var Kunstindustrimuseet altså også enig i, og derfor nåede museet kun at købe én genstand fra Bauhaus i løbet af de blot 14 år, som skolen eksisterede.
fortsæt med at læse
