0
Læs nu

Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon
Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Næste:
Næste:
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste

Engang gav tekstiler os status. Nu skal de frelse os

Igennem tiden er tekstiler blevet stadigt mere eksklusive, men nu er vi tilbage til tekstilernes oprindelige formål: menneskets overlevelse.

Der er ikke oplæsning af denne artikel, så den oplæses derfor med maskinstemme. Kontakt os gerne på automatiskoplaesning@pol.dk, hvis du hører ord, hvis udtale kan forbedres. Du kan også hjælpe ved at udfylde spørgeskemaet herunder, hvor vi spørger, hvordan du har oplevet den automatiske oplæsning.

Spørgeskema om automatisk oplæsning
Gap Inc. Media Center
Foto: Gap Inc. Media Center

Også de ansatte hos tøjkæden Gap bærer mundbind.

Design
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst
FOR ABONNENTER
Design
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst
FOR ABONNENTER

På min venindes spisebord lå teenagedatterens indkøb, da jeg besøgte dem forleden.Tre mundbind fra modetøjsgiganten Gap, som den 14-årige havde købt på nettet.

De var stadig pakket ind i plastik, så vi kunne kun se det smukke blomstrede stof igennem indpakningen, mens vi fik os en lille snak om det pudsige i, at det nu er mundbind, som de unge mennesker går rundt og køber. I min egen taske ligger en pakke med mundbind, som jeg fandt på et apotek den fredag, da sundhedsmyndighederne vendte på en tallerken og opfordrede os alle til at beskytte vores ansigter, hvis vi skal bruge offentlig transport.

Mundbindene fra Gap er lavet i stof og hører til den kategori, som myndighederne oprindelig sagde ikke havde nogen effekt. Folk bruger dem, fordi de er pæne og sjovere at gå med end de rædsomme blå engangsmundbind, som de fleste af os går med. Takket være et stykke tekstil kan vi nu passe på os selv og hinanden, og tekstil er således ved at skifte status fra noget, vi tager på kroppen for at holde os varme og tørre, til at sikre vores sundhed – og i sidste ende vores overlevelse.

Et beskyttende lag

Tekstil er et interessant designområde, fordi det jo er noget, vi alle bærer rundt på. Takket være væveteknikker kan vi påføre os et lag, som adskiller den nøgne krop fra omverdenen. Jo flere lag, vi kan tage på, jo varmere kan vi holde os, og jo mere beskyttede føler vi os. Når jeg om vinteren hopper i min dunjakke, føler jeg, at jeg går rundt på gaden iført min dyne. Uanset hvor meget det blæser, trænger vinden aldrig igennem.

Tekstiler er ofte skrevet ind i gamle boopgørelser på linje med smykker, mønter og kostbare møbler

Fra gravfund ved vi, at vi havde tøj på i oldtiden i Danmark. Vi ved også, at man i Egypten, Syrien og Kina tusinder af år tilbage mestrede teknikker, der gav folk klude på kroppen. Tekstilfremstilling har været noget af det fineste, man kunne beskæftige sig med, og tekstiler er ofte skrevet ind i gamle boopgørelser på linje med smykker, mønter og kostbare møbler, fordi de har været kostbare og arbejdskrævende at fremstille.

Takket være tekstiler adskiller vi os fra dyrene. Tekstiler civiliserer os. Giver os status. Med tiden er interessen for beklædning gået helt grassat, hvilket man også ville have kunnet opleve i denne uge, hvis ikke coronapandemien og en generel interesse for bæredygtighed havde indfundet sig. Sommerens modeuge i København er netop blevet afviklet, men i år har udtrykket været underspillet og omtalen minimal, fordi man ikke har kunnet arrangere de store shows, som tidligere har præget modeugen.

Coronapandemien og klimakampen ændrer næppe fundamentalt ved vores interesse for mode og vores trang til at købe tøj. Men med de påbudte mundbind er vi tilbage til tekstilernes helt oprindelige formål, nemlig at beskytte os fra omverdenen.

Læs mere:

Annonce

Læs mere

Læs mere

Annonce

For abonnenter