Mener man noget, skal det enten råbes ud eller skrives på et skilt. Selv i den digitale tidsalder lever den håndskrevne plakat i bedste velgående, skriver Lars Hedebo Olsen i denne klumme.

Lars Hedebo Olsen: Plakaten med Maos kone hænger jeg aldrig op

Kunstnergruppen Superflex' plakat fra 2002 er blevet et kæmpe hit i Danmark. Den blev oprindelig skabt som en kommentar inden EU-topmødet i 2002, men er siden vokset til at være en kommentar til den danske udlændingepolitik.  Foto: Martin Lehmann
Kunstnergruppen Superflex' plakat fra 2002 er blevet et kæmpe hit i Danmark. Den blev oprindelig skabt som en kommentar inden EU-topmødet i 2002, men er siden vokset til at være en kommentar til den danske udlændingepolitik. Foto: Martin Lehmann
Lyt til artiklen

I flere år har der stået nogle paprør i hjørnet i vores arbejdsværelse. Jeg vidste godt, de var fyldt med plakater, og at jeg har købt en del af dem i Kina, men det var længe siden, jeg havde kigget på dem. Men nu skulle værelset ryddes, og før jeg vidste af det, stod jeg med de paprør i hånden og begyndte at hive plakater ud.

To af dem er jeg særligt glad for, selv om jeg ved, at den ene aldrig kommer op at hænge. Den anden er en aflang grøn sag fra den kinesiske Kulturrevolution (1966-76) og forestiller kinesiske soldater, der samler sig for at gå til kamp mod udenlandske fjender.

Læs videre for 1 kr.

Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.

Bliv abonnent nu
Allerede abonnent? Log ind
Stopskilt_glad

© Alt materiale på denne side er omfattet af gældende lov om ophavsret. Læs om reglerne her