Engang var porcelænsfigurer nyskabende og opsigtsvækkende. Da Den Kongelige Porcelænsfabrik åbnede i 1700-tallet, var det blandt andet, fordi man gerne ville kunne lave porcelænsfigurer, som var noget af det mest moderne, man kunne stille på et opdækket bord eller på en lille konsol.
Det var vilde dyr, harlekinsfigurer, amagerbønder og balletdansere. Med tiden kom flere porcelænsfabrikker på den samme ide, og snart væltede det ud med katte, hunde, bjørne, fugle, håndværkere, klokker og aber, der blev føjet ind i vores boliger som hyggeligt nips. Håndværket, udførelsen og udtrykket kunne man ikke sætte en finger på, for porcelænsfabrikkerne brugte dygtige keramikere og formgivere til at lave de populære figurer, men efterhånden var folk ved at få forstoppelse af det tuttenuttede univers.
