Det er sjældent, at jeg fortryder en anmeldelse. Men jeg fortryder helt ærligt den hårde dom, jeg i 2018 fældede over første sæson af en tv-serie, som jeg nu – efter at være blevet på alle måder forført af de efterfølgende sæsoner – anser for at være en af vor tids bedste tv-serier overhovedet: ’My Brilliant Friend’ – serialiseringen af Elena Ferrantes skelsættende bogserie fra 2011.
Jeg lod Oliver Twist-scenografi, patos og børneskuespil spænde ben for mig dengang i 2018, men de fleste andre anmeldere var vilde med første sæson, hvor vi lærer Lenù/Elena og hendes hyperintelligente og urovækkende kompromisløse veninde Lila at kende. Begge intellektuelt ærgerrige drømmende sig væk fra den voldsbetonede hverdag i det mafiøst styrede fattigkvarter i Napoli, hvor de vokser op – men som kun Lenù via sine studier kommer væk fra. En konkret historie om et venskab, kærlighed og vold og en demonstrativ undersøgelse af kvindelig subjektivitet.
