Det er de mest utrolige ting, der er grangivelige. Grangiveligt sande.
I ’Oldboys’ sidder Ole Thestrup og lader sig falde dybt, dybt ned i fascinationen af en lighter, han lige har købt, sådan en lighter, der tillige kan åbne øl. Og han drejer den rundt og rundt, mens han fortæller om den, for det var da li’godt satans. »Og jeg så det ske i virkeligheden«, siger Nikolaj Steen. »Det var i en togkupé fra København til Helsingør, og det var tenorsaxofonisten Bent Jædig, der sad og underholdt Suzanne Brøgger med netop sådan en lighter, han havde købt, som kunne åbne øl. »Det er jo skidesmart, og én kostede 12 og to kostede kun 20!«. Og Suzanne Brøgger sad bare og nikkede og smilede med sin store hat på og aha og nånå, og min far og jeg sad bare og nød det. Alle skulle bare se Bents lighter«. Scenen er bare en ud af mange i Nikolaj Steens debut som filminstruktør, ’Oldboys’, som er rundet af den skinbarligste virkelighed.
