Noget af det bedste ved dansk film er, at det er så uforudsigeligt, hvorhenne vi fra det ene år til det andet skal grave efter guldet. Er det i år, de kendte instruktører, veteranerne, bliver så matte i afleveringen, så slappe i tråddet, at de spiller sig ud af konkurrencen?
Er det en debutant, der rydder biksen og bliver den mest vedkommende og intense biografoplevelse i år 2010? Bliver det en skuespillers gennembrud, der bliver gjort til hovednummeret, når filmskribenterne om præcis et år gør op med året, der gik? Det er ikke for det. År 2010, det første år man kan kvalificere sig i det friske tiår, er spækket med velprøvede danske navne.






























