0
Læs nu

Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon
Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Næste:
Næste:
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste
Arkivfoto. Martin Lehmann
Foto: Arkivfoto. Martin Lehmann

Ukuelig. Regner Grastens seneste projekt, den amerikanske version af 'Kærlighed ved første hik', udviklede sig mindre heldigt, da producenten måtte droppe at få den ud i biograferne på grund af en hård rating. Men nederlaget har ikke stoppet Grasten, der nu kaster sig ud i sit mest ambitiøse filmprojekt nogen sinde. Arkivfoto.

Film og tv
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Regner Grasten går efter en Oscar

Blixen-film skal være »den ultimative filmoplevelse«, siger producenten.

Film og tv
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Der er ikke oplæsning af denne artikel, så den oplæses derfor med maskinstemme. Kontakt os gerne på automatiskoplaesning@pol.dk, hvis du hører ord, hvis udtale kan forbedres. Du kan også hjælpe ved at udfylde spørgeskemaet herunder, hvor vi spørger, hvordan du har oplevet den automatiske oplæsning.

Spørgeskema om automatisk oplæsning

Ordene Oscar og Regner Grasten er sjælden ytret i samme sætning.

Det bliver de i dag, ganske vist af producenten selv, men alligevel ... Ambitionerne er skyhøje, når talen falder på Grastens kommende filmprojekt om forfatteren Karen Blixens unge år.

LÆS ARTIKEL

Filmen får et forventet budget på 55-65 millioner kroner og skal efter planen finansieres gennem nordiske og europæiske filmstøtteordninger samt fonde.

»Jeg vil skabe den ultimative filmoplevelse, og jeg tror på, at filmen får Oscarpotentiale. Det er derfor, den skal koste så meget at lave«, siger Regner Grasten.

En en Oscar-statuette målet?

»Det ville være dejligt, men det vigtigste mål er i første omgang en fyldt biograf. Og det, tror jeg, er sandsynligt, fordi historien er vigtig og taler til alle generationer«, siger han.

Lang proces for at lande rettighederne
Blixen-filmen får sandsynligvis titlen 'Tanne - Lykkefuglen' og har forventet premiere i julen 2011 eller efteråret 2012, alt efter hvornår optagelserne kan gå i gang.

»Vi er så høje over, at det er lykkedes at få rettighederne i hus. Det er meget, meget stort. Et livsværk. Og en forløsning, fordi vi har drømt om at lave filmen i 25 år«, fortæller Regner Grasten.

Allerede i 1980'erne forsøgte Grasten at få rettighederne til Blixen-historien fra Rungstedlund Fonden, men dengang var der usikkerhed om, hvorvidt Universal Pictures ejede alle filmrettigheder til Blixens liv.

Universal stod bag storfilmen 'Mit Afrika', der i 1985 vandt syv Oscar-statuetter, blandt andet for bedste film og instruktion.

Rettigheder før Afrika var til salg
»Vi prøvede på alle mulige måder at få rettighederne, men den daværende repræsentant for Rungstedlund Fonden ville ikke genere Universal. Det var dengang, alt kogte omkring 'Mit Afrika', og så var det vel nemmere bare at lukke helt af«, siger Grasten om forløbet.

»Men for et halvt år siden skete der noget. Her fik vi en henvendelse fra en manuskriptforfatter med tilknytning til Karen Blixen Museet, som sagde, at der var en mulighed for, at Karen Blixens liv før december 1913 - hvor hun rejser til Afrika - ikke var omfattet af Universals kontrakt. Og en nærlæsning af kontrakten viste, at det var rigtigt«, siger han.

»Hvilket er fantastisk, fordi hendes liv før Afrika er 20 gange mere dramatisk med farens selvmord og mormoren, der tager over i familien«, siger producenten videre.

Den unge Karen gør sig fri

'Tanne - Lykkefuglen' kommer til at strække sig over tre perioder - fra 1874 til 1913.

Filmen starter en stjerneklar nat i Wisconsin i 1874, hvor Karen Blixens far, Wilhelm Dinesen, lever som pelsjæger i Wisconsin.

Derefter springer historien til 1894-1896, hvor den unge Karen er 9-11 år og føler sig fanget. I denne periode begår hendes far selvmord, gården brænder ned, og mormoren overtager styringen af hjemmet, fordi moren er knuget af sorg over farens død.

Endelig er der en tredje periode, fra 1903-1913, hvor vores hovedperson går på kunstakademi, bliver nedgjort og bliver ulykkeligt forelsket i Hans Blixen.

Det er også her, hun rejser til Paris, hvor hun opdager en helt anden verden og endelig gør sig fri. Hun forlover sig med Bror Blixen, Hans Blixens Bror. Filmen slutter med, at hun rejser til Afrika - en stjerneklar decembernat i 1913.

»Det er en rigtig coming-of-age-historie om et menneske, der har så meget i sig, som ikke kan få lov at komme ud. Men som i sidste ende gør sig fri af sine lænker. Det er en fantastisk historie«, siger Regner Grasten.

Læs mere:

Annonce

Thomas Thorhauge

Notater om nysgerrigheden (og nysgerrighedens betingelser)

Thomas Thorhauge

Werner Herzog + Joshua Oppenheimer i samtale:  Film skal efterlade dig stakåndet. Ekstatisk. Flyvende.

Thomas Thorhauge

Ruben Östlund og Janus Metz i filmsamtale:  Krig, terror, medier og mænd (Udramatiske udsagn om en højdramatisk tid)

Thomas Thorhauge

Mads Brügger + Christoffer Guldbrandsen i samtale:  Dokumentarismens grænser og metoder

Thomas Thorhauge

Portrætter af mod og moderne liv

Thomas Thorhauge

Er der et rumvæsen til stede?

Thomas Thorhauge

Virkelighed er virkelighed er virkelighed. Er fiktion

Thomas Thorhauge

Til døden, med håb om forløsning

Thomas Thorhauge

»Lige der mellem fortiden og fremtiden«

Thomas Thorhauge

»En syvårig kan taste navnet på en tilfældig pornoskuespiller og se mangedobbelt penetrering«

Thomas Thorhauge

Gysmesteren siger det: Børns empati er i frit fald

Da Schrader mødte Bresson:   »Man har vænnet publikum til film, hvor man viser alt. Det er frygteligt. Hvis jeg ikke kan få folk til at gætte, hvis jeg er tvunget til at vise alt, er jeg ikke interesseret i at arbejde«

Thomas Thorhauge

Mester-dokumentarister i samtale:  Jeg har et skema for alle de film, jeg vil lave i mit liv. ’Kapitalen’ bliver min sidste

Filminstruktør Tobias Lindholm forføres af May el-Toukhys nye film:   I ’Dronningen’ hepper jeg i lang tid på, at Trine gør det, hun gør. Lige indtil hun gør det

Hjernerne bag 'Arvingerne' og 'Herrens veje' i samtale:   »Pludselig opdagede jeg, at mange af mine fortællinger kommer ud fra totalt undertrykt raseri. Sådan noget helt tungt, mørkt noget«

'Sex and the City'-stjerne møder dronningen af arthouse-film:  Vi gider ikke bare spille nogens mor!!

Instruktør bag Jackson-dokumentar:   Seksuelt misbrug af børn udført som grooming føles ikke som voldtægt. Grooming føles som kærlighed

Samtale om selvmord:  »Livet bliver aldrig perfekt. Man får ikke 12 hver dag, og vi skal finde nogle værktøjer, så vi kan leve med, at nogle gange har man det skidt«

Oscarvinder i samtale med sit store idol:   »Den måde, du strukturerer dine film på, virker meget provokerende på mig«

Dans i film:  Solodansen skaber et sjældent intimt rum i filmkunsten

Amalie Langballe:   Katte på film repræsenterer det fremmede, det frie og det farlige

Mads Mikkelsen om stranden i film:  Her findes den utopiske frihed

Peter Schepelern om trapper på film:  Skal du op eller ned? Leve eller dø?

Psyko­ananalytiker Tine Byrckel:   Næsten ingen, jeg kender, har set Lars von Triers klitorisscene

Eva Tind om adoption på film:   Barnet bliver ikke givet væk i kærlighed, men i modstand

Regn i film:  Den største kliché har en lang og kompleks historie

Kvindens begærlige blik:  Nu kigger kvinderne tilbage

Filmskaber Sebastian Cordes:  Nogle gange kan ventetid på film være nerve­pirrende og elektrificerende

Lars Movin om farver på film:   Filmisk alliance udløste usædvanlig teknik, som gav begrebet farvefilm en ny betydning