Jesper Christensens ansigt kan det hele. Når han sidder helt stille, virker han næsten anonym, gennemsnitlig.
Han glider ind i mængden med sine tynde kinder og det leverpostejfarvede hår, men så er der lige den aristokratiske næse og de intelligente, vagtsomme øjne, der veksler mellem det lune, imødekommende og skarpe, aggressive – altid klar til enten at omfavne eller slå igen. Mens jeg sidder over for ham hos Nordisk Film i Valby, træder hans mange store roller frem på nethinden.




























