Hvis man gik og troede, at Lars von Trier, der er kendt for at være såvel sky som nem at bringe ud af fatning, ville gemme sig i kølvandet på et par dramatiske dage, der endte med hans fysiske udelukkelse fra filmfestivalen i Cannes, så gjorde man regning uden vært.
LÆS ARTIKEL Von Trier: »Det var dumt. Men jeg er ikke Mel Gibson«
Fredag eftermiddag mødte Lars von Trier, hvis nazi- og jødekommentarer ved det store pressemøde onsdag har gjort ham så upopulær, at han ikke må komme inden for 100 meter af festivalpalæet, verdenspressen i små overkommelige grupper på plænen ved det intime luksushotel Le Mas Candille, Mougins, i højdedragene uden for festivalbyen.
Han var klædt i sin signaturstråhat og sort T-shirt og lignede en patriark i sin brune chesterfieldstol med en spektakulær udsigt bag sig over hele dalen.
»Jeg pissede på mine chips«
Vi var ti, der var dagens første til at komme i audiens, og Trier, der indlagde sig verdensberømmelse langt uden for filmmiljøet ved at sige, at han havde »sympati for Hitler« og faktisk selv var nazist, tog straks ordet:
»Først vil jeg gerne prøve at undskylde mig selv. Hvis jeg havde talt dansk på det møde, havde jeg fået langt flere nuancer med, for selvfølgelig giver jeg ikke Hitler ret i noget som helst, han har foretaget sig. Men efter at have set Bruno Ganz spille Hitler i ’Der Untergang’, kunne jeg se en lillebitte mand rumstere rundt inden i Hitler, som jeg syntes, var spændende«.
»Dertil kommer, at jeg fastholder, at der er en smule nazist i enhver af os, og der gemmer sig en lille mand inden i nazisten. Det var min pointe, men den fik jeg slet ikke afleveret, og jeg opførte mig som en idiot – naivt og dumt. Jeg pissede på mine chips, som det hedder på engelsk«.
Hvis det nu var Stalin, du havde nævnt, og ikke Hitler?
»Ja, så tror jeg, at jeg ville have haft et større spillerum. Nazismen er en no-go-zone. Det var ekstremt dumt, som jeg har sagt hundreder af gange, men vi skal også passe på altid at holde os væk fra emner, der er forbudte. Men min måde at gøre det på var dum. Jeg var bare i sådan et godt humør og begyndte på en tankerække, som jeg fortabte mig i og ikke kunne vende tilbage fra. Derfor er det rart at sidde her med jer, for jeg kan se jer og læse jeres ansigter. Men på pressekonferencen sidder jeg midt i mørket og taler til hele verden! Men ja ... ja ja ... Som min tante altid har sagt: Man kan ikke vaske sine hænder i tryksværte«.
Skader filmen i udlandet
Efter hvad der kunne opfattes som et udfald mod pressen, der hængte ham til tørre efter pressemødet, men som ingen rigtig hører, løfter Trier afværgende hænderne op foran sig:
»Men lad os tale om filmen, please. I må undskylde, det er bare mig ...«.
Hvad kommer der til at ske i fremtiden?
»Jeg ved det oprigtigt ikke. Så vidt jeg ved, har jeg stadig to gode venner her, festivalens ledere, Thierry Frémaux og Gilles Jacob, men de har jo en bestyrelse, der fortæller dem, hvad de skal gøre. De er kløgtige mennesker, som jeg respekterer dybt. Så jeg har pisset på mine chips ...«.
LÆS ARTIKEL
Får sagen konsekvenser for filmen?
»Ja, der er visse territorier, der ikke vil købe den nu. Hvis man tager et par ord ud som de der åndssvage »Jeg sympatiserer med Hitler«, ville det måske se anderledes ud. Hvis nogen spurgte mig, hvordan jeg ville have det med en Hitlersympatisør, ville jeg da sige det samme: »Fuck ham!«. Men I ved, hvordan det går ... Og selvfølgelig vil det skade filmen«.
Næste projekt: Nymfomanen
Det lykkes os at tale lidt mere om ’Melancholia’, især fordi det er den eneste chance, vi får for faktisk at tale om grunden til, at Lars von Trier overhovedet er i Cannes i år. Men mere end et par hurtige spørgsmål og svar bliver det ikke til, før Trier siger:
»Den her affære kan meget vel have skadet mig mere, end jeg er klar over i dag. Hvis nogle af finansmændene bag mine film dropper ud, er jeg i en forfærdelig forfatning, men jeg håber selvfølgelig, at det dør ned. Jeg har et godt projekt, ’Nymfomanen’ ...«.
Erotikkens evolution
Da Trier opdager kønnet på journalisten på sin højre side, en kvinde, siger han straks:
»Ja, det må du undskylde« og fortsætter:
»Men filmen diskuterer begrebet nymfomani. Det er en film om erotikkens evolution i en kvinde, fra hun fødes, til hun bliver 50. Hun kalder sig selv nymfoman. I har garanteret alle sammen læst Marquis de Sade, hvis bøger er en blanding af hård sex og masser af snak, og ham vil jeg lade mig inspirere af. Jeg planlægger at lave en version med rigtige pornoscener i, for som dansk kulturradikal kan jeg ikke se mig selv lave en film om erotik uden en kusse og en pik. Det er bare ikke muligt for mig. Men jeg er nødt til også at lave en blød version, ellers kan jeg ikke få den finansieret. Og hvis jeg mister alle sponsorer, kan jeg nu måske blive nødt til at vende tilbage til 8-mm«, og han griner galgenhumoristisk.
»Men den bliver til noget«.
Hvad med planerne om at lave en film om benspænd med Martin Scorsese?
»Jeg har ikke hørt fra Marty«, siger Trier. »Det kan godt være, at han ... Hvis man kun får de der to famøse ord at vide fra pressekonferencen, kan jeg sagtens se, at han kan være nervøs for at arbejde sammen med mig. Men jeg håber, det lykkes«.
»Så hr. Refn var frastødt?«
En engelsk journalist refererer Triers yngre danske kollega Nicolas Winding Refn for ved pressekonferencen for sin film i hovedkonkurrencen, ’Drive’, at sige, at han var frastødt af Triers bemærkninger.
Og efter et par gange at have misforstået journalisten er det tydeligt, at Trier bliver ramt, hvor det gør ondt.
»Han var ... frastødt«, siger du.
Ja.
LÆS ARTIKEL
»Han sagde, at Marty var?«.
Nej, Nicolas selv var.
»Han var frastødt ...«. Trier ved ikke rigtig, hvordan han skal reagere.
Han sagde, at Danmark er et lille land, hvor man tit glemmer, at folk ude i den store verden kan blive stødt over de vittigheder, I går og laver.
Ikke flere store pressekonferencer
Og en amerikaner tager fat fra den anden ende af bordet:
Og Det Danske Filminstituts direktør har kaldt det »forfærdeligt«, hvad du har sagt ...
»Han øh ... ja ... ja«, siger Lars von Trier. »Men de kræfter, der får mig til at sige åndssvage ting, er også dem, der får mig til at lave film. Så kan man så vælge at synes, at de også er dumme. Men jeg bliver overivrig og har besluttet, at jeg ikke vil flere store pressekonferencer«.
Der opstår en lille pause.
»Nå, fuck ham!«
»Så hr. Refn var »frastødt«?«, siger han så. »Var det hans egne ord?«.
Ja, sådan sagde han.
»Jeg har kendt ham, siden han var så stor!«, udbryder Trier og viser et halvliters ølkrus mellem hænderne. Nicolas Winding Refn er søn af Triers gamle klipper Anders Refn.
LÆS ARTIKEL Refn-film lægger sig i favoritfeltet
»Nå, fuck ham!«, og han ånder langsomt ud:
»Aaargh«.
Audiensen er omme.
fortsæt med at læse
