Egentlig skulle han have været farmaceut, den indfødte pariser, den trivelige og lidt tykke borgerdreng Claude med efternavnet Chabrol. Men som så mange fra sin generation blev han i sin studentertid vildt forelsket i film i almindelighed og amerikansk film i særdeleshed.
Så i stedet for at læse kemi og terpe formler blev han filmkritiker i 1950’erne ved verdens meste berømt og bedste filmmagasin, Cahiers du Cinéma, hvor han mødte sine kolleger og venner (og også senere fjender) udi filmkunsten.






























