Den 25. januar 2011 gik egypterne på gaden i protest mod præsident Mubarak. Den danske instruktør Omar Shargawi og amerikansk-egyptiske Karim El Hakim var i Kairo i forbindelse med et andet filmprojekt, men endte med at filme og deltage i oprøret.
Her et år efter er Shargawi og El Hakim i Park City med filmen ’½ Revolution’, der deltager i konkurrencen for internationale dokumentarfilm ved Sundance Film Festival.
LÆS OGSÅ Tre danske dokumentarfilm udtaget til Sundance
Shargawi ankom lidt senere end planlagt på grund af en snestorm i Seattle, der forhindrede ham i at flyve hertil. I stedet lejede Shargawi en bil og kørte 20 timer gennem uvejret for at møde publikum efter visnigen af filmen i biografen The Yarrow.
Et engageret publikum var interesserede i Shargawi og El Hakims syn på revolutionen her et år efter og Obamas kommentarer til Feltmarskal Mohamed Hussein Tantawi om at fortsætte den demokratiske proces.
Det hele er splittet
»Det er ikke en rigtig revolution, for Egypten har aldrig været i dårligere tilstand end lige nu«, sagde Shargawi.
»Desværre betyder Obamas ord ikke så meget, for hverken Obama eller andre uden for Egypten forsøger lige nu at hjælpe egypterne på gaden, der fik deres revolution stjålet af hæren. Det har aldrig været værre end nu. Før var der en fælles front for egypterne: ikke-religiøse, muslimer, kristne, fanatikere, ekstremister, intellektuelle, der havde en fælles mission med at komme af med Mubarak. Nu er det hele splittet i magtkampe« sagde Shargawi.
Dansk instruktør: »Pludselig sad vi i et salatfad på vej ud i ørkenen«En anden ville vide, hvordan det føltes, da Mubarak faldt syv dage efter, at Shargawi havde forladt Kairo?
»Den aften Mubarak faldt, tog jeg over til min far og råbte Mubarak er væk, Mubarak væk og han kiggede bare på mig og sagde, og »hvad så, intet har ændret sig«. Og desværre har det vist sig, at han havde ret. Det har ikke betydet noget som helst, det er bare blevet værre«.
Et generationsskifte
»Intet ændrer sig i Egypten, det er ligesom Sfinksen og pyramiderne, det er der bare. Forandring vil kun ske meget langsomt. Det er et meget religiøst land, men også et åbent land« sagde Karim El Hakim før han bød på en smule mere optimisme:
»Jeg tror ikke, at landet kan blive mere religiøst end det allerede er. Det kan det ikke og stadig være frit. Og jeg tror, at det altid vil være frit. Folk på gaden er ikke motiveret af religion, men af menneskerettigheder og ønsket om at se deres land bevæge sig frem. Det her er et opråb fra en humanistisk stemme, der venter på at blive hørt og skal høres«.
'½ Revolution' får anmelderros, mens instruktøren er fanget i snestorm»Der er også tale om et generationsskifte. Systemet er et stykke antik fra den kolde krig. Det er som et sorthvid tv i internettets tidsalder. Det passer ikke længere. Der må ske ændringer. Men selv om der politisk set ikke er sket noget; regimet er stadig det samme, så skete der alligevel noget. Folket ændrede sig. De brød hul i en mur af frygt. De ødelagde den mur af frygt«.
»De kastede sig ud foran kugler i frihedens navn. Og det vil i sidste ende fører til regimets fald og fører til positive forandringer. Men hav tålmodighed. Det er en lang proces. Revolutionen er ikke slut endnu, vi er midt i den. At komme af med en regent er ikke nok, der er en lang proces, der kommer efter« sagde El Hakim.
En lille forskel
En kvinde ville vide, hvad instruktørerne synes om det nye valg i Egypten.
»Der har altid været et parlament - også under Mubarak - men Hæren har kontrollen. Dem, der startede denne revolution på Tahrir-pladsen, har afvist at deltage i valget, fordi de ved, at det stadig er militæret, der sidder med magten. Men vi bliver nødt til at finde noget positivt, og jeg håber, at Egypten kan udvikle sig i retning af Tyrkiet: der er et religiøst land, men stadig et sekulært land. Det tror jeg er det mest optimistiske man kan håbe på for fremtiden« sagde Shargawi
Hvordan ændrede oplevelsen jer som personer?
»Det vi har gjort er intet i forhold til de utrolige personlige ofre, vi så på gaden. Folk kom til skade, døde, blev skudt i hovedet. Der var unge, fattige gadedrenge, der skubbede os til side og sagde til os: ’I ser uddannede ud. I ser ud til at I kan tale med verden. Vi er her for at dø, så I kan rydde op og fikse det her land«.
Kaotisk dokumentar står midt i det arabiske oprør»At lave den her film er ingenting i forhold til, hvad der sker på gaden. Vi er bare en lillebitte del af det hele. Og vi er stolte af at være en del af det. Det fik os til at gå ud på gaden. Vi følte, at det var en historie, der skulle fortælles. Og her er vi foran et internationalt fællesskab for at vise historierne, der ikke blev vist i medierne« sagde El Hakim.
»Med den her film, så vi pludselig, hvorfor vi overhovedet laver film. Vi ønsker selvfølgelig at gøre en lille forskel med denne naive film«, sagde Shargawi.
Forpligtet
»Det er grunden til, at jeg laver film i Egypten. Mange historier er blevet undertrykt i 30 år. Censuren har været massiv. Vi er blevet kvalt. Denne historie er lavet undercover og fra undergrunden; det er en film lavet af kærlighed til Egypten og til menneskeheden«, siger El Hakim.
»Menneskene på Tahrir-pladsen er ikke egyptere, det er hele menneskeheden, der bekæmper Bæstet i alle dens former. I har set volden, det hvide fosfor, der i øvrigt kom fra Israel, nervegassen, der i øvrigt kom fra Israel, som egypterne blev udsat for. Det er krigsforbrydelser mod det egyptiske folk og mod hele menneskeheden. Vi er forpligtet til at fortælle den historie«, siger El Hakim.
'½ Revolution' deltager i konkurrencen for internationale dokumentarfilm ved Sundance Film Festival.
fortsæt med at læse
