De havde gjort det før på film. Sammen. På den måde var det ikke noget spritnyt. Så da det stod klart, at det var Sidse Babett Knudsen og Nikolaj Lie Kaas, der skulle spille parret i den nye komedie ’Parterapi’, instrueret af debutanten Kenneth Kainz, havde de også en fornemmelse af, hvad det indebar. Nikolaj Lie Kaas: »Kenneth var meget optaget af, at kemien skulle være der mellem os, at det var noget, man kunne tro på. Jeg gætter på, at hans frygt var, at du er en stærk pige, og at man nemt kan blegne i dit selskab«. Sidse Babett Knudsen: »Nåeh ...«. N: »Og det tror jeg helt sikkert også, at man skal tænke over«. S: »Hmmmm ...«. N: »Som«, og Nikolaj Lie Kaas gør stemmen parodisk, » auteur«. S: »Da jeg fandt ud af, at jeg skulle spille over for Nikolaj, er der sikkert gået nogle ubevidste processer i gang inden i mig. Der er meget, der pludselig giver sig selv, når man ved, at det er Nikolaj. Man ved f.eks., at der vil være masser af energi i rummet, også når han bare sidder og siger »Nøeh, næeh«, for jeg ved jo, hvor meget Nikolaj ...«. N: »... fylder«. S: »... fylder, ja. Med energi. Jeg har aldrig forestillet mig de scener uden Nikolaj. Eller Cary Grant! Men det er jo også på mange måder ... det samme«. N: »Ja tak. Men selvfølgelig kunne jeg så tænke: ’Åh nej, nu skal jeg kæmpe med hende’.«. S: »’Så bliver jeg usynlig igen’«. N: »’Eller til paté i baggrunden’. Nej mere: ’Nu kommer der den her specifikke energi ind i rummet’. Sidse er en furie, og så bliver det mere indlysende, hvor man skal lægge sig. Når du står over for Sidse, ved du præcis, hvordan du skal lægge den, for der er ikke så meget andet at gøre ... end at lægge sig ned og sige undskyld«. Sidse Babett Knudsen lægger nakken tilbage og griner højt og længe. »Få nogle ordentlige problemer!« Alt i ’Parterapi’ handler om, hvordan man er et par. Hvad man bringer ind i parforholdet, og hvad man tager ud af det.
Og så handler den selvfølgelig om at slå på tæven for sjov og om at flirte med den sexede parterapeut (Søren Pilmark), man har lejet kælderen ud til, fordi huset er ved at falde sammen om ørerne på én, og man ikke ellers vil få råd til at sætte det i stand.
