John McClane har lige ordnet en flok russiske banditter i et orgie af en biljagt i det centrale Moskva. Han har reddet sin søn fra den sikre død, og nu er der en kort pause inden næste hæsblæsende kapløb med døden. »Hvad man ikke gør for sine unger«, siger han. Så samler han læberne i det smalle, skæve smil, der er blevet et varemærke for den hårdkogte, flabede New York-strømer. Scenen er fra ’A Good Day to Die Hard’, der i dag har premiere i både USA og Danmark – og som for femte gang siden 1988 byder på John McClanes drengerøvshumor og gavtyvesmil.
Smilet sidder der igen, da Bruce Willis træder ind på hotelværelset i Hollywood. Han er iført mørke jeans og en lys sweater uden på en hvid T-shirt. Udstråler maskulin ro og mentalt overskud. »Det er en skøn dag i L.A. Lad os få noget luft herind. Hvordan har I det alle sammen?«, siger han i sit blide og underspillede, men bestemt venlige tonefald. Bruce Willis er på hjemmebane. Ikke bare på Hotel Four Seasons, hvor han for-gud-ved-hvilken-gang skal promovere en ny film. Og ikke bare i Hollywood, hvor han gennem en menneskealder har været en af de store. Nej, den store hjemmebanefordel for Bruce Willis er, at dagens tema er ’Die Hard’.
