At leve med den stadig voksende ulighed mellem menneskers vilkår uden at gøre noget ved den kræver jo daglig realitetsfortrængning.
Det gælder globalt, og det gælder herhjemme: Direktøren med bonusordningerne og den fleksible arbejdstid såvel som rengøringsassistenten med underbetalt dobbeltarbejde er vel nødt til at fortrænge tanken om modpartens liv for at holde sig selv ud og fortsætte uforandret?
LÆS OGSÅ Mindreårige i g-strenge begår brutalt røveri på CPH PIX
Skulle denne virkelighedsfortrængning være groet alt for fast, også hos den trygge del af middelklassen, kan den ruskes gavnligt op af dette catalanske bidrag til CPH PIX’s hovedkonkurrence mellem debuterende spillefilminstruktører. En film om medborgere her i EU – uden en chance.
Dagen i vejkanten
Den bogstavelige ’plage’ i titlen rammer landmanden Raul, hvis høst af økologiske stangbønner bliver ødelagt af luseangreb, skønt han aldrig ser sin familie, men pukler fra tidlig morgen, til mørket falder på – for derefter at passe et bijob som lagerarbejder.
Men plagsomt er livet også for Rauls hjælper, den moldaviske Iurie, der efter dagens markarbejde træner til et wrestling-mesterskab og håber at få papir på legal indvandring. Og for midaldrende Maribel, der tilbringer dagen i vejkantens brændende sol for at sælge sex og skaffe føden til sig selv og sin mand.
LÆS ANMELDELSE
Israelsk minimalisme er svær at ryste af sigEller for filippinske Rose med 12 timers arbejdsdag på plejehjemmet, hvor 88-årige Maria bliver indlagt efter et langt livs slid, og meget mod sin vilje.
På ’springtur’ fra plejehjemmet rokker den åndedrætsbesværede gamling med det totalt skævvredne skelet hjem til sit hus, men bliver jo tvunget tilbage til omsorg – og umyndiggørelse. Hendes reaktion kan gælde for dem alle: »Jeg har jo ikke noget valg!«.
Virkelige randeksistenser
Ballús afstår helt fra samfundsmæssig diskussion af, hvorfor disse fem liv er uden valgfrihed i den frihedsdyrkende liberalismes EU. Hun begyndte filmen som en kort dokumentar, og alle medvirkende er amatører, der spiller under eget navn.
Men fiktionsrammen – krydsklipningen og den lette sammenfletning mellem særdeles virkelige enkeltskæbner i samme solplagede landskab – gør ikke de fem randeksistenser mindre virkelige, tværtimod.
LÆS OGSÅ Guide: Det skal filmfolkene se på CPH PIX
Især nogle scener med den seje gamle Marias kamp for at bevare værdighed og selvbestemmelse over for den tålmodige, venlige Roses nødvendige omsorg og pleje lyser af livsvilje og gensidig menneskelig forståelse. På trods af de umulige rammer, som vores besynderlige fordeling af magt og muligheder sætter for udfoldelsen af begge dele.
fortsæt med at læse
