Normalt ser vi ham kun, når han er 'på'; Når han taler om politik med tøjet strøget, med colgate-smil og argumenter på rede hånd.
Men til næste år kan vi komme anderledes tæt ind på livet af republikaneren Mitt Romney, der i november 2012 tabte det amerikanske præsidentvalg til Barack Obama.
Den amerikanske filmmager Greg Whitely har haft eksklusiv adgang til republikaneren i hele seks år - fra Romneys første kuldsejlede forsøg på at blive sit partis præsidentkandidat frem til nederlagstalen oven på Obamas sejr - og de seks år er nu kogt ned og er blevet til dokumentarfilmen 'Mitt'.
I traileren ses Mitt Romney sidde i en blød sofa sammen med familien på valgaftenen, hvor det går op for ham, hvad klokken har slået.
»Jeg kan ikke fatte, at du kommer til at tabe«, siger Craig Romney, der er den yngste af Mitt Romneys fem sønner.
» Yeah, yup«, er alt hvad den besejrede republikaner kan finde på at sige.
TV
Mitt Romney off stage
I filmen ser man også Mitt Romney få pudret næsen, inden han indtager scenen til endnu en debat i kapløbet om USA's mægtigste job.
Generelt lader filmen til at fokusere på alt det, der sker rundt om de debatter, tv-optrædener og den 'offentlige' Romney, vi kender fra tv:
Vi ser republikaneren på bagsædet af en bil spørge: »Hvordan i alverden skal vi få styr på det her, når debatten er i dag?«, og vi hører ham indrømme, at han »var ved at dø« på scenen.
PORTRÆT
Portræt: Romney skilter ikke med sin formueVi ser ham rulle rundt i sneen og ligge og sove på en midtergang i et fly. Og da den altid velklædte mand skal stryge sin skjorte, ser vi den amerikanske toppolitiker ty til den nemme løsning; han stryger ærmet, mens han har skjorten på.
Ros til Obama
Et andet relativt sjældent syn er ros til modkandidaten, og også her er 'Mitt' leveringsdygtig.
»Obama har ændret vores valgkamp, han har ændret vores chancer. Han er en god debattør, meget mere effektiv end de andre«, siger Romney, som også ses sidde med løsnet slips, sunket dybt ned i en lænestol og erklære:
»Jeg er en kandidat med fejl«.
Republikanerne går i gang med at granske årsag til nederlagDokumentarfilmen får premiere på online streaming-tjenesten Netflix 24. januar 2014.
fortsæt med at læse



























