Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon

Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Læs nu
Du har ingen artikler på din læseliste
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste

Næste:
Næste:
Pressens Bild/Polfoto
Foto: Pressens Bild/Polfoto

Børnefilm. Den gode bondefamilie fra Lønneberg blev portrætteret på fineste vis af en række mere eller mindre kendte skuespillere. Billedet er fra filmen 'Emil og grisebassen' fra 1972.

Film og tv
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Hvor blev de af: Skuespillerne fra Emil fra Lønneberg

I anledning af den nye 'Emil og Ida'-tegnefilm ser vi på, hvad der blev af de oprindelige skuespillere.

Film og tv
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Emil, Jan Ohlsson Alt for ofte er historien om meget populære barneskuespilleres liv efter karrierens tidlige zenit lige så trist som Ølstykke i november.

Men ikke i tifældet Jan Ohlsson. For da han havde fortryllet det meste af Skandinavien med sin blåøjede, lysblonde fremtræden og charmet småpigerne med sit mellemrum mellem fortænderne og sin autentisk klingende smålandske dialekt, søgte han ikke nye berømmelsesfix og en karriere som voksenskuespiller. Nixen bixen.

Han medvirkede i yderligere et par film, herunder den sørgeligt oversete filmatisering af Bengt Linders ungdomskriminalroman ’Pas på hajen Dante’, hvor han gjorde det fint som den kække drengedetektiv, der sammen med vennen Kontra får skovlen under slemme forbrydere. Men da det var overstået, fravalgte han rampelyset til fordel for en karriere inden for edb. Og det var nok klogt.

Thi da it-revolutionen meldte sin ankomst i midten af 1990’erne, var han rede. Når journalister på de svenske tabloider går i gang med endnu en omgang ’Hvor er de nu’-artikler og i den forbindelse ringer til familiefaderen Jan Ohlsson, får de besked på, at hans gøren og laden med hustru og børn kun rager ham og hans omgangskreds. Han giver ikke interview, medvirker ikke i tv-udsendelser om dengang. Han har det fint.

Far Anton, Allan Edwall
At kalde Allan Edwall for en legendarisk svensk skuespiller er næsten en underdrivelse.

For ikke alene har han opnået den forholdsvis sjældne ære at få en plads opkaldt efter sig, der uddeles også et legat i hans navn.

Ikke desto mindre hviler hans betydelige folkelige popularitet i høj grad på rollen som den koleriske bondemand Anton Svensson, der har et sådant temperament, at hans hustru er nødt til at spærre deres søn inde for at undgå, at husbonden skal volde ham korporlig skade i kølvandet på drengens godmodige drillerier.

Men karrieren før og efter Emil er lang og flot, og den indbefatter både virksomhed som sangskriver og sanger samt romanskriverier, filminstruktion, manuskriptforfatteri og teaterdrift.

Han gik på teaterskolen med kommende koryfæer som Max von Sydow og blev allerede i midten af 1960’erne et stort navn på grund af sin indsats i tv-udgaven af Strindbergs ’Hemsöborna’. Og siden har tv-seere kunnet se ham som Oscar Ekdahl i ’Fanny och Alexander’ samt bonden Daniel i Jan Troells ’Udvandrerne’-serie.

Som den vist nok eneste har han medvirket i samtlige Astrid Lindgren-filmatiseringer frem til ’Ronja Røverdatter’ fra 1984.

Allan Edwall døde i 1997.

Annonce

Artiklen fortsætter efter annoncen

Annonce

Mor Alma, Emy Storm
Den jævne herkomst har præget hendes karriere. For allerede inden hun formelt blev skuespiller, medvirkede hun i en opsætning af Weill og Brechts socialistiske oratorium ’Laser og pjalter’, og i karrierens løb kom hun til at portrættere en lang række arbejder- og landbokvinder, inklusive den langmodige Alma Svensson, der må finde sig i både en opfarende ægtemand og Tyttebær Majas evindelige fortællinger om sygdom, død og undergang.

I Bo Widerbergs fantastiske ’Ravnekvarteret’ fra 1963 spiller hun en ganske almindelig kvinde, og det samme er tilfældet i ’Hemsöborna’, hvor også hendes Lønneberg-mand medvirker.

Hendes senere filmroller omfatter ’Den gode vilje’ fra 1991, som havde manuskript af Ingmar Bergman og blev instrueret af danske Bille August.

Og i svensk tv’s julekalender ’Mysteriet på Greveholm’ fra 1996 spillede hun en lærerinde. Sideløbende med sin karriere som skuespiller var hun politisk aktiv i Kulturarbetarnas Socialdemokratiska Förening i samarbejde med sin ægtefælle gennem mange år, Göte Fyhring, som hun traf under opsætningen af en forestilling i sin tidlige ungdom.

De senere år har hun ikke været videre aktiv i skuespilsammenhænge. Hendes seneste rolle var i tv-udgaven af Henning Mankells kriminalroman ’Mörkret’ (2005). Line, Maud Hansson

I det virkelige liv havde skuespillerinden bag den kærlighedssyge og giftelystne bondepige Line fundet sit livs Alfred, da hun medvirkede i de tre film om livet på den smålandske gård Katthult i årene fra 1971 til 1973. For allerede i 1965 giftede hun sig med sin græske kollega Petros Fyssoun, som hun siden har delt tilværelsen med. Rollen som pigen Line – eller Lina, som hun retteligen hedder i den svenske original – er og bliver hendes mest kendte, selv om hun igennem hele karrieren har været en flittigt benyttet skuespillerinde.



LÆS OGSÅ Hun debuterede på lærredet helt tilbage i 1956 i Kenne Fants ’Tarps Elin’, hvis forlæg var Sven Edvin Saljes roman ’Den söker icke sitt’, og har siden medvirket i ikke så få klassikere, herunder Ingmar Bergmans ’Det syvende segl’ og ’Ved vejs ende’. Men efter Emil-tiden tyndede filmkarrieren lidt ud til fordel for tv-dramatik, men især radioteatret, hendes foretrukne manege. Måske ikke så sært, hendes stemme taget i betragtning. Ingen kan jo tænke på Emil uden at ihukomme hendes foredrag af sangen ’Hujedamej sånt barn han var’. Lindgrens tekst, Georg Riedels musik. Tilsammen: Priceless.







Artiklen fortsætter efter annoncen

Annonce

------------------------------

Rettelse: Det fremgik af en tidligere version, at tv-udgaven af Strindbergs 'Hemsøboerne' var instrueret af Ingmar Bergman. Men instruktøren var Bengt Lagerkvist. Vi skrev også ved en fejl, at Bergman-filmen 'Den gode vilje' hed 'De gode viljer'.

Læs mere:

Læs mere

Annonce

For abonnenter

Annonce

Podcasts

  • Du lytter til Politiken

    Fik du hørt: Indefra USA's voksende White Power-bevægelse
    Fik du hørt: Indefra USA's voksende White Power-bevægelse

    Henter…

    ’Du lytter til Politiken’ holder efterårsferie i denne uge og er tilbage med nye, aktuelle historier mandag den 21. oktober. Men i mellemtiden kan du høre - eller genhøre - fem afsnit af ’Du lytter til Politiken’, som vi har udvalgt til dig fra den forgangne periode. I dag kan du høre om hvid racisme og White Power-bevægelsen i USA.

  • Finn Frandsen

    Du lytter til Politiken

    Fik du hørt: Er vi på vej mod det sidste muh?
    Fik du hørt: Er vi på vej mod det sidste muh?

    Henter…

    ’Du lytter til Politiken’ holder efterårsferie i denne uge og er tilbage med nye, aktuelle historier mandag den 21. oktober. Men i mellemtiden kan du høre - eller genhøre - fem afsnit af ’Du lytter til Politiken’, som vi har udvalgt til dig fra den forgangne periode. I dag kan du høre om koens fremtid.

  • Lars Krabbe

    Du lytter til Politiken

    Fik du hørt: Den ukendte Kim Larsen
    Fik du hørt: Den ukendte Kim Larsen

    Henter…

    ’Du lytter til Politiken’ holder efterårsferie i denne uge og er tilbage med nye, aktuelle historier mandag den 21. oktober. Men i mellemtiden kan du høre - eller genhøre - fem afsnit af ’Du lytter til Politiken’, som vi har udvalgt til dig fra den forgangne periode. I dag kan du høre om den ukendte Kim Larsen.

Forsiden