Poul Etzerodt har fået lov til at trykke på knappen. Et splitsekund efter at operatørens finger har ramt tastaturet, dukker en lille besked op på computerskærmen, og smilene breder sig i det lille operatørrum. »Running!«, når et par stykker at råbe i kor, inden de på skift hastigt drejer om på hælen, forlader det lille, varme rum og stimler sammen i døråbningen til biografsalen i den sydsjællandske stationsby Glumsø. »Ej, hvor er det flot« »Jubii, det er 'Den skaldede frisør'«, jubler Pia Valentin Andreasen, da Trine Dyrholm i en rød kjole toner frem på det lysende lærred i den mørke sal. »Og der er ingen grønne eller gule striber på skærmen. Ej, hvor er det flot«, mumler hun videre for sig selv med øjnene fæstnet nu på Pierce Brosnan, der i en krystalklar opløsning fortæller den danske skuespillerinde, at hun ser smuk ud. Og så er der ellers stille i salen et par minutter, mens de seks chefoperatører koncentreret følger med, som de forskellige trailere lydløst glider over lærredet. Indtil der skal deles 3D-briller ud.
Fagre nye verden 3D-projektor har den lille biograf med 75 pladser inklusive de løse på klapstole nemlig også fået, da de skiftede den gamle kinomaskine ud med spritnyt digitalt udstyr. Mandag skulle chefoperatørerne i biografen derfor lære, hvordan man »laver et show«, altså viser en biograffilm med det nye udstyr, så de er rustet til, at biografen 14. august genåbner med nyt udstyr og i renoverede omgivelser. LÆS OGSÅFormatkrigen raser: 3D er ikke bare 3D Glumsø Biograf er en af de mange små biografer, der har brugt sommeren på at bygge om og smide de gamle 35 mm-fremvisere på porten til fordel for nyt digitalt udstyr, der åbner for en verden af nye muligheder.

Sidste udkald
Og det er ved at være sidste udkald. Ifølge Danske Biografer stopper de amerikanske filmproducenter med at sende film ud på gammeldags ruller i 2015.

De danske filmudlejere vil imidlertid stoppe med at hente analoge film hjem længe før, i takt med at de store danske biografer digitaliseres, og markedet for 35 mm-film mindskes. Den korte tidsfrist og de store investeringskrav skabte bekymring, da de blev realiteter. For hvordan skulle små, frivilligt drevne biografer skaffe halve og hele millioner til det nye udstyr, spurgte blandt andre foreningen Danske Biografer, der frygtede, at 75 af de 163 danske biografer måtte lukke som følge af digitaliseringen. Ubegrundet frygt Men små biografer som Glumsø Biograf har vist, at frygten langt hen ad vejen var ubegrundet. Kun få biografer bukkede under for investeringskravet, og her arbejder foreninger allerede med at få biograferne på benene igen, fortæller Kim Pedersen fra foreningen Danske Biografer. »Vi har undervurderet borgerne, kommunerne og fondene og deres villighed at støtte op om og betale for, at biograferne stadig eksisterer i deres byer«, siger han. Glumsøs godt 2.000 borgere plus det løse i oplandet er et godt eksempel. Selv om det kun tager 20-30 minutter at køre til Næstved, hvor Nordisk Film Biografer har seks digitale sale med plads til i alt 854 gæster, var en lukning af det lokale kulturkraftcenter ikke en mulighed for gruppen af frivillige i Glumsøs Biografforening. »Man dræner byen for liv, hvis man fjerner de kulturelle tilbud. Lokalerne bruges også til foredrag, koncerter, sodavandsdiskotek, og ældreforeningen låner det indimellem, fordi de ældre ikke tager helt til Næstved for at gå i biografen«, forklarer formanden, Inger Stoksbjerg.
Reddet af donationer Den frivillige operatør Pia Valentin Andreasen stemmer i: »Jeg har små børn, og det er rart at kunne stikke dem nogle penge og sende dem ned i biffen på cykel«. Så selv om det virkede »fuldstændig surrealistisk« for Glumsø Biograf at finde en million kroner til ombygning og nyt udstyr, når den eneste på lønningslisten var den 16-årige pige, der gør rent, gjorde biografforeningen alligevel forsøget. LÆS OGSÅBiografer overlever digitalisering Og det gik over al forventning. Først gav den lokale afdeling af Lions Club 40.000 kroner, ligesom flere små lokale foreninger kom på banen. Så havde foreningen et grundlag for at søge penge fra Det Danske Filminstitut samt Fødevareministeriet og EU, der støtter udvikling i lokalsamfundet med en såkaldt LAG-pulje, og til sidst kom også en pose penge fra kommunen. Glumsø Biograf var reddet. 'Frau Bauer' er gået på pension Det samme kan man ikke sige om den bestandige Bauer U5R, den 35 mm-fremviser, der siden 1985 har projiceret 24 billeder i sekundet op på lærredet i biografsalen. 'Frau Bauer', som biografpersonalet kærligt havde døbt den analoge maskine, måtte gå på pension. Men hvor de fleste 35 mm-fremvisere fra biografer over hele landet er endt som skrot, har Frau Bauer fået et nyt hjem på Glumsø Cykel- og Knallertmuseum. Her bliver hun, indtil et »seriøst« filmmuseum overtager den stadig velfungerende maskine, siger museumsejer Peder Johansen. Og det er de taknemmelige for i biografen. Der er nemlig en god del nostalgi forbundet med Frau Bauer og antageligt også med de andre 35 mm-fremvisere, der i 1920'erne blev standardudstyret i de danske biografer med forbedret billede og lyd til følge. Olsenbanden-film i Delhi Med det analoge maskineri havde man for første gang udstyr, der var af universel standard. Det betød, at man kunne tage en dansk Olsenbanden-film under armen og finde en biograf i New Delhi at afspille den i. Ulemperne var til gengæld, at filmkopierne hurtigt blev slidte, fik ridser og skader, der kunne ses som pletter på skærmen eller hakker i filmen under afspilningen. Og at der var få af dem. »De første James Bond film i 60'erne blev hjemtaget i 4 kopier og vist, til de ikke kunne hænge sammen mere. Da Olsenbanden-filmene kom i 1970'erne, var det i 12 kopier«, forklarer Kim Pedersen. Han tilføjer: »Når filmene ofte gik i månedsvis i de største biografer, så siger det sig selv, at der gik lang tid, sågar flere år, før de sidste biografer fik dem - når de var allermest slidte vel at mærke«. Og selv om kopierne med årene blev billigere og hurtigere fik premiere i de små biografer, har man alligevel ofte måttet vente måneder på, at de nye film var spillet ud i de store byer.
Premierefilm kan vises over hele verden Digitaliseringen betyder, at premierefilm kan vises samtidig over hele verden. Hvis man vel at mærke kan finde ud af at afspille filmene, der med det nye system ikke kommer på meterbrede filmruller, men på harddiske og på usb-nøgler, der afspilles fra en computer. Tilbage i operatørrummet peger Jens-Erik Redsted Jensen med musen på et tegn for fast forward og fast backward på computerskærmen. Han er leverandør af de nye systemer og dagens underviser. De fem operatører lytter koncentreret, mens han fra computeren forklarer, hvordan man håndterer diverse knapper, genveje og fejlmeldinger og tryller filmen frem på lærredet. »I gamle dage var film jo som bekendt delt op i 18 spoler. Den digitale film er stadigvæk delt op i 18 akter, så man kan spole frem og tilbage, hvis der er behov for det«, siger Jens-Erik Redsted Jensen og tilføjer til operatørernes morskab: »Så er der også lidt til os gamle, analoge folk«. Endnu skarpere Men selv om de digitale fremvisere er redningsplanken for små som store biografer, er bekymringerne ikke overstået. Det er dyrt at være digital, siger John A. Tønnes, direktør for Nordisk Film Biografer: »Det største problem ved digitaliseringen er, at vi går fra at have principielt uopslidelige mekaniske 35 mm-systemer til at have digital datateknologi. Vi skifter til computerbaserede systemer, som udvikler sig lige så hurtigt, som datateknologi i øvrigt gør. Vi kommer dermed ind i en omkostningsspiral, hvor vi hele tiden skal investere i at få vores systemer til at kunne mere og mere«. LÆS OGSÅMilliongave skal sikre kunstbiografers fremtid Når Peter Jacksons længe ventede 'Hobbitten' til december rammer de danske biografer, bliver den for eksempel tilbudt i højere frame rate, hvilken giver en bedre billedkvalitet. I stedet for de vanlige 24 billeder vist per sekund kan 'Hobbitten' ses med 48 billeder per sekund. En opdatering, der snildt løber op i 50.000 kroner, hvis man vil have det nyeste nye.
Teknologisk kapløb Når den næste 'Avatar'-film har premiere i 2014, vil den formentlig vise 60 billeder per sekund, fordi det giver et endnu skarpere billede. Læg dertil en omlægning til 3D, eventuelt 3D-lyd, laserprojicering og 4D, hvor sæderne bevæger sig, vinden suser i ansigtet og duften breder sig i salen, og så har man et billede af, hvor dyrt det kan blive at drive biograf i fremtiden, siger også Kim Pedersen fra Danske Biografer. Fremtidens biografer kan ikke længere konkurrere på, hvem der har filmen først. I stedet vil de konkurrere på, hvem der har filmen bedst, siger han - og på det bedste, nyeste og dyreste udstyr. Og selv om man som lille provinsbiograf måske ikke føler det nødigt at jagte det nyeste udstyr, er levetiden på digitalt udstyr generelt langt kortere end på de gamle fremvisere. »Biograferne gør klogt i at skrotte alle de gamle budgetter, de har haft til 35 mm-filmene. For de meget, meget lave driftsomkostninger, der var forbundet med det gamle system, følger ikke med det nye«, advarer Kim Pedersen. Personlig biografstol I Glumsø Biograf tager man dog udviklingen med ro. Henrik Worsøe, der har været frivillig og operatør i biografen i 25 år, mener ikke, at det er biografens opgave at konkurrere med de store biografer, som altid vil være et skridt foran, når det gælder teknik. »Men vi kan tilbyde en film, som man er sammen om at se, og et sted, man kan sidde og snakke sammen over et glas rødvin efter filmen«, siger han og peger rundt på salens små caféborde, der står plantet bag sæderækkerne, hvor gæsterne også sidder og ser film. Glumsø Biograf får et årligt driftstilskud fra Næstved Kommune, og sammen med overskuddet fra billetindtægter, koncerter og forskellige projekter som for eksempel foreningens arbejde på Roskilde Festival regner foreningen med at kunne få enderne til at mødes i fremtiden, også hvis digitaliseringen medfører flere udgifter i fremtiden, forklarer Henrik Worsøe. Han sidder nedsunket i et af de røde sæder i biografsalen. Sæderne er genbrug fra en anden biograf, og den bløde polstring er slidt lys på udsatte steder, ligesom nummereringen er tilfældig - og desuden overflødig, da publikum sætter sig efter et 'først til mølle'-princip. Foreningen vil gerne have skiftet dem ud inden længe og overvejer, om de skal sætte de nye sæder 'til salg', så køberen betaler for et nyt sæde mod at få sit navn på det. Ideer til at hive flere penge hjem er der nok af.
Støttebriller til overpris