Det er den gamle historie om Pygmalion og den lille blomsterpige, der skal lære at tale engelsk ordentligt. Så hun kan gøre sig på de bonede gulve.
Sådan er forholdet altid, når det er bedst, mellem en instruktør og en skuespiller, og Ryan Gosling knytter sig voldsomt til sin instruktør.
I Cannes i 2011 så vi ham og danske Nicolas Winding Refn kysse på munden og på alle måder proklamere deres forhold for verden. Da jeg i New York i dag spørger ham til fremtidige projekter med Winding Refn, nu da deres fælles sci-fi-storfilm 'Logan's Run' er aflyst, svarer han med et spørgsmål:
»Hvorfor? Hvad mener du? Hvad har han sagt?«.
LÆS OGSÅ
Altså ...
»Er han begyndt at se andre? Har han slået op? Er jeg den sidste, der får noget at vide?«.
Men nej, parrets næste fælles film efter Cannes-darlingen 'Drive', 'Only God Forgives', er en af de film, som filmpressen ser morderligt frem til.
Vi er her i forbindelse med Goslings seneste Pygmalion, nemlig amerikanske Derek Cianfrance.
Mytens karisma
'The Place Beyond the Pines', der nu får premiere i Danmark, er en ensemblefilm. Ryan Gosling spiller en dødsdromkører og bankrøver, fordi han finder ud af, at han har et barn, som han vil opdrage og tage sig af, og han bliver - hold jer for øjnene nu, og lad være med at læse anmeldelserne! - dræbt, inden filmen er en time gammel.
Skudt ned af en betjent (Bradley Cooper), der i første omgang overtager hovedrollen, inden filmen fortæller, at der er gået et dusin år, og hovedpersonerne nu er bandittens og betjentens halvvoksne sønner, der gennemlever deres version af fædrenes fortælling.
Over hele filmen svæver Gosling, endnu mere efter sin død end før den, fordi han er det kim, dårligdommen udspringer af helt ned i næste generationsled.
LÆS ANMELDELSE
Det er historien om en myte, og den kan lige så lidt spilles uden karisma som uden mystik. Det er en af de der roller, som, hvis den bliver bare lidt for fodformet og psykologisk velfriseret, mister sin glamour og sin tyngde.
Som han sidder ved bordet over for mig - og et bundt internationale journalister, der desværre er blevet flere og flere, som dagen er gået - er han sit eget gådefulde selv. Der spiller altid et halvsmil om læberne på ham, og der glimter en gnist i øjnene.
Succesfuld photoshop
Han - en canadier! - er kendt som den cooleste cat i filmbranchen i dag, et modeikon med sine designede slimlinejakker og jeans.
Det coole kan ingen tage fra ham, men modemæssigt har jeg aldrig oplevet ham så skarp, som han har ry for.
I Cannes for to år siden sad han i strandkanten i en tværstribet T-shirt uden skuldre (ingen klagede over den udsigt), og i dag har han en lidt uformelig T-shirt på med udvasket påskrift. Og en gråbrun jakke, som han kysk folder rundt om sig, da en af mine kolleger efterspørger hans vaskebrætsmave.
Den er din signatur!
Gosling holder jakken fast om livet.
»Den mave er computeranimation«, siger han. »Det er photoshop. Og hey, jeg har lavet så mange film efterhånden, det er kun et par stykker af dem, hvor jeg har klædt mig af, og jeg ser det ikke ske igen lige med det første. Jeg er skuespiller og prøver at give rollen det, manuskriptet og instruktøren kræver. Men jeg er nået til et punkt nu, hvor jeg nok skal undgå de roller. Før jeg spillede hovedrollen i 'The Notebook', kunne jeg aldrig få en hovedrolle, og da det endelig lykkedes mig at finde tilbage til mere smalle film, ville alle have mig til at spille psykopat. Jeg prøver virkelig at være på forkant med, hvad folk forventer af mig«.
Publikum og pausen
Ugen efter jeg mødte Gosling, fortalte han til Associated Press, at han nu tager en længere pause fra skuespillet. »Jeg har mistet perspektivet på det, jeg laver. Jeg har brug for en pause til at nyvurdere, hvorfor og hvordan jeg gør det. Jeg har behov for en pause væk fra mig selv, og jeg tror, at publikum har det på samme måde med mig«.
Og han uddybede ved at sige, at hovedroller er for stort et pres, og »det er ikke min yndlingsmåde at arbejde på«.
Ryan Gosling er ikke den første modstræbende filmstjerne i verden. Men i en alder af 32 har han været professionel performer i en snes år.
Som 14-årig blev han indrulleret sammen med senere storstjerner som Justin Timberlake, Britney Spears og Christina Aguilera i Disneyshowet 'The Mickey Mouse Club', indtil han slog igennem omkring årtusindskiftet som selvhadende jøde i 'The Believer' og rugby-gymnasiast i ensemblefilmen 'Remember the Titans'.
'The Notebook' blev hans mainstreamgennembrud med et romantisk melodrama, som vor mormor lavede dem, for sin narkolærer i 'Half Nelson' blev han oscarnomineret.
LÆS OGSÅ
Han er kommet langt siden. Længe var han indbegrebet af det lidt krøllede indie, og der var altid noget feminint over hans ansigt, der har nogle vigende træk snarere end markant maskuline.
»Jeg tænker som en pige«, har han sagt, og han voksede da også op i huset hos sin mor og storesøster og har hele livet, også nu, elsket at danse ballet. Han har givet interview om og ladet sig filme i talkshow med »mit livs kærlighed«, George, et uskønt, nu 12-årigt gadekryds.
Gosling var den sidste, man forestillede sig som hunk og muskelhelt. Men grunden blev lagt ved et privat filmklip, der ligger på Youtube og viser en høj mand i tværstribet T-shirt uden ærmer og med baseballkasket, der skiller to mænd fra hinanden i et gadekryds i New York.
Gosling var i det små blevet en Batman i civillivet, og film som 'Drive' og 'Crazy, Stupid, Love' var han blevet indbegrebet af tjekket maskulinitet.
De maskuline klicheer
'The Place Beyond the Pines' indledes af et closeup af de efterhånden berømte Goslingske mavemuskler, et opsigtsvækkende billede at begynde med i en så åbenlyst seriøs film. Og så er det, vi har balladen - og vupti har Gosling mere eller mindre trukket sig tilbage.
»Jeg var tiltrukket af min rolle i 'The Place Beyond the Pines', fordi den samler alle disse maskuline klicheer: tatoveringer, pistoler, muskler ... bare det hele. Og da han så møder det barn, han aldrig har kendt til, er det som et spejl, han kigger i, og som får ham til at erkende, at det slet ikke er det, der gør ham til en mand, at han er en overfladisk, tom person med en skal af et liv«.
Han siger, at den nye film er den bedste faglige oplevelse, han nogensinde har haft. Det siger han garanteret til alle drengene, men efter først 'Blue Valentine' og nu 'Pines' har han fået et helt særligt forhold til Derek Cianfrance.
»Jeg har det, som om jeg er gået ud med alle disse instruktører tidligere, men nu vil jeg bare giftes!«.
LÆS OGSÅ
Parforholdsretorikken er et fast islæt, når Gosling taler fag.
Ikke nok med, at han kommer sammen med den ene af sine modspillere efter den anden (lige nu er det Eva Mendes fra 'The Place Beyond the Pines'), men han kaldte også sit første møde med Nicolas Winding Refn for »en første date«. Da parret var blevet færdig med 'Drive', udtrykte Gosling det på denne måde: »Vi kneppede, rent mentalt, og fik et filmbarn«.
Men hvad nu? Har vi set Ryan Gosling på lærredet for sidste gang? Han har to film på vej og er på vej med sin instruktørdebut, 'How to Catch a Monster', men han er fristet af anonymiteten. Måske fristet over evne denne gang.
Politiken var inviteret til N.Y. af Scanbox
fortsæt med at læse
