Jeg ville ønske, at jeg allerede som 11-12-årig havde set en film som den her. En film, som belyste de lidt mindre polerede, lidt mindre Instagram-venlige personlige historier. En film, som kunne have fortalt mig, hvordan tingene nogle gange slet ikke går, som man forventer. En film, der viste nuancer, viste forskellige kvinder og viste forskellige variationer af lyst.
’Shit, det er virkelig ikke noget, jeg har lyst til at snakke om’, tænkte jeg i første omgang, da jeg overvejede at medvirke i filmen og fortælle om min tidlige seksualitet og min seksuelle udvikling igennem ungdommen. Jeg tænkte, at der virkelig var noget, jeg ikke havde styr på. Der er ret mange ubehagelige ting forbundet med det emne for mig. Men netop ubehaget ved at komme ind på de ting gjorde, at jeg derefter tænkte: Der er noget interessant her. Der er noget ægte og sårbart, jeg ikke har hørt særlig mange fortælle om før.
Jeg tænkte, at jeg måske kunne vække noget genkendelse eller få nogen til at sætte spørgsmålstegn ved noget, hvis jeg også fortalte om de ikke særlig sjove og om de hårde oplevelser.
Jeg kom tidligt i skole og har altid været omkring et år yngre end de andre i klassen. Som 11-årig skiftede jeg skole. Jeg kom fra en skole på Frederiksberg, hvor jeg havde leget med lego og dukker, til en skole i Nordvest, hvor det var vodka, vandpibe, sexlege og Suspekt-klassikere som ’Kinky fætter’ og ’Sut den op fra slap’. Det var sjovt og spændende med sex, men også meget voldsomt, at det altid skulle være på den hårde måde. Før jeg overhovedet havde oplevet et kys eller prøvet at onanere, så jeg ’Two Girls One Cup’ – en syg pornofilm, der involverer to piger, en kop og utrolig meget lort og bræk – som alle i folkeskolen så på det tidspunkt.
