Det er 5. juli 1980 på Church Road i London-bydelen Wimbledon. To mænd med pandebånd render rundt på Centre Court i hvide poloer, hvide shorts og hvide sko og er i gang med at spille den tenniskamp, der 37 år senere stadig vil blive nævnt, når snakken falder på historiens bedste.
Den ene af de to er den 24-årige højrehåndede svenske maskine Björn Borg, der har vundet turneringen de 4 forudgående år. Den anden er det 21-årige venstrehåndede amerikanske råbehoved John McEnroe.
Efter 3 timer og 53 minutter er de kommet til kampens sidste point.
John McEnroe server bolden fra højre mod venstre og løber op til nettet. Borg sender sin returnering ind midt for nettet med sin famøse tohåndsbaghånd. Her flugter McEnroe bolden elegant ned midt på Björn Borgs baglinje. Bolden svæver lavt over græsset, så da Borg har bevæget sig hen til den og skal slå den tilbage, må han bukke sig akavet ned over sit eget højre ben for igen at kunne slå til den med den der tohåndsbaghånd. Han svinger kroppen og ketsjeren og rammer bolden, der svæver over nettet, og, og, og, ja, hvad der så sker, og hvor den bold lander, det finder du ikke ud af i denne artikel. Det må du google dig frem til. Eller gå i biografen og se den danske filminstruktør Janus Metz’ debutspillefilm, ’Borg’, der har netop Wimbledon-turneringen fra 1980 som sin fortælleramme.
