Det er en serie, der viser livet fra den sorte middelklasses synsvinkel.
Men ’Insecure’ skildrer først og fremmest de følelser og problemer, der er universelle for alle uanset hudfarve, og formår derved at åbne op for, at vi bedre kan forstå hinanden. For seriens karakterer vakler gennem kærligheden og kæmper med deres forventninger til parforhold og datinglivet anno 2017.
Sådan lyder det i denne uges udgave af Politikens Poptillæg, hvor podcast-panelet taler om HBO-serien, der netop har afsluttet sin anden sæson.
’Insecure’ er knopskudt fra komiker og skuespiller Issa Raes hedengangne YouTube-serie ’Akward Black Girl’.
Hovedpersonen hedder Issa ligesom skaberen af den kække og veloplagte serie, der skildrer, ud over Issas akavethed, en gruppe venner og deres liv i den sorte middelklasse i Los Angeles.
Fyldt med kanter
Tv-tilrettelægger og redaktør William Abrahamsen fremhæver i podcasten både seriens fremragende formsprog og evne til vise raceproblematikker, så seere uanset hudfarve kan leve sig ind i de hverdagsproblemer og sammenstød, der præger sorte amerikanere.
»Det er en meget let fordøjelig tv-serie, men den er fyldt med kanter. Den formår både at tale om raceproblematikker, forskelsbehandling på arbejdspladser og seksualitet. Det er et af de større pletskud på tv-seriefronten i år«, siger han.
Under panelsamtalen hæfter kulturjournalist Lone Nikolajsen sig især ved, at serien også skildrer det amerikanske klassesamfund og uddyber:
»Issa er fra L.A.s sorte middelklasse og er hyret til en nonprofitorganisation, der hedder We ’Got Y’all, som arbejder for, at de sorte børn i L.A. kan få en god uddannelse. Hun er hyret som den sorte kollega til at stå og være på bølgelængde med de unge sorte, men der er også kæmpe afstand mellem hende og de unge. I serien optræder alle de afstande mellem forskellige typer mennesker hele tiden. De mange jokes springer ud af forskellige referencerammer, forskellige forventninger til livet og forskellige måder at tale og komme ind i et rum på«, forklarer hun.
Ny i en voksenverden
Ud over at vise interaktionen mellem sorte og hvide amerikanere indskriver ’Insecure’ sig også i en bølge af serier, som skildrer, hvordan det er at være ny i den voksne verden.
Det kan være ligesom at være ny i trafikken, med alt hvad det indebærer af hudafskrabninger, nederlag og etapesejre. Ligesom i serier som ’Seinfeld’ er vi både hjemme hos karaktererne og med dem på arbejde, hvor vi ser, hvordan de tackler forskellige konflikter og placeringer i arbejdspladsens hierarki.
Selv om serien er humoristisk, er der en alvor i tematikkerne, der adskiller den fra andre sitcoms og komedieserier. ’Insecure’ kan bedst sammenlignes med serier som Netflix’ ’Master Of None’, HBO’s ’Sex & The City’, ’Girls’ og sitcommen ’Girlfriends’, der kørte på amerikansk tv fra 2000-2008.
Selv om karaktererne i ’Insecure’ lever en middelklassetilværelse, konfronteres de stadigvæk med, at de er sorte. Vi ser i en scene, hvordan karakteren Lawrence lynhurtigt skifter fra en radiokanal, der spiller hiphop, til klassisk musik, så snart en politibetjent vinker ham ind til siden, da han kører i bil. For ham er det et potentielt farligt og sårbart øjeblik at blive standset, men betjenten viser sig at være flink og småsnakkende.
Scenen viser, hvordan det at blive stoppet af en politibil er forbundet med en frygt for at blive anholdt eller skudt, når man er en sort amerikansk mand.
Serien henter på den måde den angst i den virkelige verden, hvor der i årevis har været eksempler på, at ubevæbnede sorte mænd bliver skudt og dræbt, fordi politiet er mere tilbøjelig til at se dem som truende. Og scenen er dermed et godt eksempel på, hvordan serien bruger den ellers udskældte identitetspolitik til at belyse komplekse samfundsproblematikker, mener panelet.
fortsæt med at læse
