Det er suppen, der gør det.
Hvis Guds suverænitet skal indkapsles i én, undskyld, maggiterning, er det i hans, undskyld, Hans signatursuppe – den, Han, forklædt bag cigaretos og forklæde, tilbereder i familiens køkken i Risskov ved Aarhus til særlige festlige lejligheder. Det er en magtfuld, nærmest magisk suppe, og Gud vil først afsløre opskriften på sit dødsleje, måtte det sent indtræffe.
I ’Gud taler ud’, Henrik Ruben Genz’ nye film over Jens Blendstrups roman, ser vi patriarken, som sønnerne kalder for Gud, lave sin mytiske suppe flere gange. Så okay, vand i en stor gryde, deri smides fem-seks store løg, upillede, og cirka et dusin bouillonterninger. Det særlige smøremiddel udgøres af op imod en halv flaske snaps, der omrøres i suppen. Skal den koge, skal den ikke koge? Det er ikke pointen. Suppen er færdig.
»Det er sådan en magtsuppe, ikke?«, siger Henrik Ruben Genz. »Ingen kan li’ den, men det er Guds suppe. Når man omtaler ting som mytologiske, bliver de jo til myter«.
