Intens spænding i en thriller er typisk noget, der bygges durkdrevent op med spidsfindige overraskelser og en skrue, der langsomt strammes.
Sådan er det ikke i Xavier Legrands ’Alt for min søn’. Her er skruen stram fra starten, og den ulidelige spænding udspringer ikke mindst af de manglende overraskelser. Man sidder med nedbidte negle og følger et helt forudsigeligt mareridt til dørs.


























