Jonah Hill har taget nogle solide skuespilmæssige syvmileskidt på det seneste. At manden er et enormt talent, har ingen ved deres fulde fem kunnet være i tvivl om, siden han i en mere trivelig form trådte frem for alverden i film som ’Superbad’ og ’Knocked Up’, men med senest indsatsen i Gus van Sants ’Don’t Worry, He Won’t Get Far on Foot’ har han føjet nye dimensioner til sit spil.
Og i Netflix’ amerikanske versionering af den norske tv-serie ’Maniac’ fortsætter han ad det sørgmodige spor: Hans klare, melankolske og blå, blå øjne, som udstråler en nærmest afgrundsdyb weltschmerz, er bærer af tilskuerens kig på en verden, der er futuristisk gammeldags, retrofremtidig og trist. Men de får også øje på Emma Stone, en anden af Tinseltowns varmeste stjerner, der vred og vranten truer sig adgang til det medicinske forsøg, der er omdrejningspunktet for seriens handling.
