Lyt til artiklen
Han hed egentlig Lee Jun-fan, men det vidste vi faktisk ikke, og det forhindrede os heller ikke i at dyrke ham som en afgud. For os var han Bruce Lee, og at han var død, spillede ingen trille. Han kunne jo lejlighedsvis beses i biografen, og der var han langt mere sprællevende end så mange andre af de idoler, man kunne spejle sig i dengang i midten af 1970’erne.
Hvad enten disse så var professionelle fodboldspillere med ludende gang og ål i strømperne, speedwaykørere med drævende jysk accent, bredmundede rockmusikere i genbrugstøj og gorillaslips eller for den sags skyld androgyne popstjerner, der både havde bule i bukserne, kunstige øjenvipper og plateausko.
