Det starter og slutter med den gamle Astrid Lindgren, der takket være sine fantastiske børnebøger er blevet børnenes bedste og klogeste ven. Nu sidder hun på sin runde fødselsdag i sin beskedne lejlighed. Omgivet af endnu flere postsække med breve og børnetegninger, end selv julemanden modtog, da hans popularitet toppede i mere godtroende tider.
Man taler om opfindelsen af barndommen som historisk fænomen. Med Astrid Lindgrens bøger opfindes en ny øjenhøjde i relationen mellem den voksne fortæller og det lyttende barn, hvor forfatteren både er fortæller og den, der lytter til det indre barn. Men hvordan blev lige præcis Astrid Lindgren til denne mageløse og kompromisløst børnesolidariske forfatter?


























