Indtil Samanou A. Sahlstrøm begyndte at skrive manuskriptet til ’Til vi falder’, havde han altid tænkt på håb som noget, der er godt.
»Jeg så håb som en lys kraft, der kan være det, der gør, at man overhovedet står op om morgenen, når livet byder på svære udfordringer. Jeg havde den tanke, at håb er noget, man skal holde fast i uanset hvad. Men håbet kan også være destruktivt. Det gik op for mig, mens jeg skrev, at håbet kan være netop det, der forhindrer os i at leve videre eller i at være lykkelige«, siger han.
For Adam og Louise i den fransk-danske instruktør Samanou A. Sahlstrøms nye film ’Til vi falder’ vil der altid være et før og efter den dag, deres lille dreng Lucas forsvandt under en ferie på den spanske ø Tenerife. Et før, hvor de levede og var lykkelige som en familie på tre, og et efter, hvor de stadig er tre, men den ene er død.
I filmen er Adam og Louise tilbage på Tenerife nogle år efter Lucas’ forsvinden for at afslutte den politisag, der blev sat i gang, fordi ingen reelt ved, hvad der er sket med barnet. Sandsynligvis er han druknet.
