Martin Scorsese er en stor filmskaber med visse svagheder. Den historisk interesserede Scorsese har det indimellem med at lade Historien med stort H løbe af med dramatikken, og så har han stadig sværere ved at mestre begrænsningens kunst.
Begge dele kommer ’The Irishman’ til at lide under, selv om den på mange måder er en værdig fortsættelse af Scorseses kanoniserede mafiafilm. Tre og en halv time er altså seriøst lang tid, og selv om jeg også nød det lange stræk og rolige tempo i ’The Irishman’, ville en dramatisk komprimering have gjort underværker.



























