De råber, de skriger, de løber, de slår, de skyder, de sniffer, de larmer, de kører,
de køber barberblade, de skærer håndled over, de indlægges, de tigger, de snyder, de drikker, de doper, de er ude at skide, de slår, de slås, de spæner, de falder, de fortsætter, de flygter, de kommer tilbage, de kidnapper den forkerte, de pantsætter, de kysser, de stjæler, de syrer, de bryder ind, de gambler,
de fucking bander, de affarver deres hår, de snyder, de bliver fanget, de græder, de elsker deres familier, de spæner, de flygter, de jagter, de kommer aldrig væk, de bløder, og de gør det langs en flod af auditiv angst med højtopskruede strygere og synthesizere, biler, der dytter, børn, der græder, og mennesker, der snakker i New York City, for de er karakterer i de amerikanske brødre Josh og Benny Safdies intense independentfilm, der kværner løs som en tekst
uden punktummer,
